mandag den 16. juni 2014

Førstehjælp, donation og genforening af barn

Gavin kørte til nogle nærliggende skoler, bl.a Liberty, hvor Emeli og Kathrine holdt førstehjælpskursus for P6 og P7. Eleverne er meget begejstrede for det lille afbræk i den almindelige undervisning, så den positive stemning gør at Emeli og Kathrine nyder at afholder kurset, som de skal rundt med flere gange i løbet af denne uge.

Interesserede skolelever på Liberty

Emeli holder øje med, at eleverne viser øvelsen korrekt




Så er lærerene i gang med en førstehjælps-øvelse

Turen gik også forbi babyhjemmet, hvor vi havde fået en donation, som betalte for forskellige aktuelle behov: madrasser med vaskbart betræk, lagner, modermælkserstatning og baljer til opbevaring af ting. Tak for donationen! Det er altid godt med nogle donationer til forskellige behov på babyhjemmet og børnehjemmene, så vi kan anskaffe nogle ting uden at belaste den daglige økonomi.

Nogle af børnene viser glade dagens donation frem

Tak! Nu hjælper vi med at bære tingene ind i huset

Shalon var på hospitalet med babyhjemmets nyeste dreng, Collin, som har HIV, så han skulle ind til tjek. Hans mor var tilfældigvis også på hospitalet til tjek på samme tidspunkt, så da hun så hendes søn fortrød hun, at hun havde afleveret ham, så hun bad om at få ham tilbage. Vi fandt også ud af, at moderen ikke havde meldt sig til uddannelsen som det var planen, så der var faktisk intet der forhindrede at hun kunne få hendes søn tilbage, så det fik hun selvfølgelig. En sådan genforening foregår naturligvis i tæt samarbejde med de lokale myndigheder. Vi ønsker dem alt det bedste fremover. 

Collins mor, Shalon og Collin på HIV-afdelingen på hospitalet i Masaka

Kezia har travlt med at få opdateret flere helbredsrapporter af fadderbørnene på skolerne. Hun får af og til hjælp fra Beatrice, men det er svært for hende at få tastet alle opdateringer ind i systemet, så vi har i en tidsbegrænset periode ansat Bridget, så hun kan hjælpe med indtastninger.

/rj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar