lørdag den 28. februar 2015

En varm dag i Sango Bay kliniktelt


Fredag formiddag kørte en bil mod flygtningelejren Sango Bay. Med i bilen var Rasmus (læge) fra Danmark, som sammen med volontørerne Lisa og Beinta og en lokal sygeplejerske ved navn Rose, skulle tilbringe tid i klinikteltet for at behandle syge voksne og børn fra flygtningelejren. Også Line fra Danmark, som skal tilbringe en måneds tid i Uganda, var med i dag.

Cirka 30 patienter nåede teamet at behandle i dag. Lisa hjalp med at foretage malariatests og Beinta, som havde sin første oplevelse i Sango Bay i dag, hjalp med at indskrive nødvendige oplysninger på pc om udlevering af medicin.

Gavin kørte videre mod Adullam Nursery and Primary School for at aflevere onlinegaver.

 En stor flok børn i flygtningelejren.


Patienter i klinik-teltet venter på behandling.


Rasmus og team har travlt med behandling af patienter.

En gruppe drenge spiller fodbold i den bagende sol.

En stor dreng røgter køer.

Ved Adullam Skole har en pige netop modtaget en masse dejlige gaver fra sin fadder.

Dejligt med en pakke!

/JS

torsdag den 26. februar 2015

En tur til Rukungiri

Søndag eftermiddag kørte Carsten sammen med Johanne og Lisa mod byen Rukungiri i Vestuganda, hvor UCC har et samarbejde med primary-skolen, Aunt Elvi. Køreturen fra Masaka til Rukungiri tager 4-5 timer.

Først mandag morgen kørte Carsten, Johanne og Lisa ud til Aunt Elvi Skole, hvor en stor flok glade og forventningsfulde elever tog imod gæsterne med fremstrakte plakater med teksten 'Thank you UCC'.

På Aunt Elvi sørgede socialarbejder Emily for at optage profiler på 15 nye børn, som inden længe bliver lagt op til nye fadderskaber på hjemmesiden. Også fadderbørn modtog gaver fra deres faddere i dag.



Glade elever fra Aunt Elvi tager godt imod gæsterne fra Masaka.

Socialarbejder Emily i gang med dagens arbejde på Aunt Elvi Skole. Til højre ses Winnie, som sammen med sin mand Eldatt er grundlæggere af skolen.


Lisa, Eldatt og Carsten.

Lisa

 Denne lille charmerende pige er blandt de ti børn, som snarest bliver lagt op til fadderskab på CCD's hjemmeside.... 

......og også denne smilende dreng.


 Et fadderbarn har netop modtaget en godtepose fra sin fadder.

Denne dreng har modtaget 5 levende høns fra sin fadder.

/JS

fredag den 20. februar 2015

Vinterferie i Uganda

I Danmark er der mange, som afholder vinterferie i denne uge. Ahmed og Ninette, som er trofaste faddere til et større antal fadderbørn, har dog valgt at tilbringe ugen i Uganda for at besøge og forkæle deres børn, som til dagligt er elever på forskellige UCC-samarbejdsskoler, blandt andet White Angel, Hope, John King, Kimanya m. fl.

Hermed følger en række billeder fra ugen, hvor Ahmed og Ninette har haft deres børn på udflugt ind til Masaka, hvor de sammen har nydt fællesfrokost, og hvor børnene blandt andet er blevet forkælet med køb af nye sko.


Fællesfrokost på en lokal restaurant i Masaka.

Så skal der findes nye skolesko til fadderbørnene.

Både Gavin og socialarbejder Betty er taget med i dag for at hjælpe til med at finde de rette sko til børnene.

Ahmed og Ninette har i løbet af ugen formået at invitere alle deres fadderbørn ud til spisning på lokal restaurant.
/JS

Levering af specialorder og indskrivning af barn på Hope Comprehensive Sec. School

Tirsdag havde Babra og Joan en dag i felten, da en større ordre bestående af køjesenge, madrasser og diverse skoleudstyr skulle leveres til et større fadderbarn og hendes familie i området omkring Liberty Skole. 

Pigen, som netop har afsluttet grundskoleforløbet, var i forvejen blevet informeret om besøget fra UCC, så glæden var stor, da lastbilen med ordren dukkede op ved familiens hjem.

Samtidig har pigens fadder givet samtykke til at støtte barnet med skolegang på næste niveau (secondary), så senere på eftermiddagen kørte Babra og Joan sammen med pigens far ud til Hope Comprehensive School, hvor Milly blev indskrevet som elev i klassetrin S1.

En tætpakket lastbil med senge, madrasser og andet godt klar til afgang fra UCC-kontorbygningen.

Fadderbarnet Milly og hendes familie foran hjemmet. Yderst til højre er Babra.

Milly

En glad familie foran donationen af køjesenge, som nu skal integreres i hjemmet.

Milly og hendes lillebror.

På Hope Comprehensive har Milly netop fået anvist sin sengeplads i pigeafsnittets sovesal. 

/JS

tirsdag den 10. februar 2015

Kirke


Søndag formiddag havde vi gudstjeneste i Masaka Family Church.....


Kansiime Harriet

Lovsangerne: Annet, Betty, Kezia og Babra.


Ruth og Kezia


Lige et lille udpluk af UCC's staff i nye t-shirts :-)































Harriet og Babra

/JS

Rukungiri

Gavin og Jeofrey kørte torsdag den lange tur til Vestuganda for at uddele skolematerialer og onlinegaver på Mikkola Primary School i byen Rukungiri....


Tre friske drenge på Mikkola Primary School.

Elever fra de større klasser hjælper med skolematerialerne, som skal uddeles til de sponserede elever.


En sød lille pige har netop modtaget en ny skoleuniform fra sin fadder.

Frokosttid.

Frokosttallerkener med pocho og bønnesovs er klar til servering.

Smuk natur i området omkring Rukungiri.

/JS



onsdag den 4. februar 2015

Uddeling af skolematerialer

Gavin, Moses og Jeofrey var i dag (mandag) på en længere tur ud til en række skoler med nye skolematerialer i forbindelse med det nye skoleår, som netop er begyndt. Turen gik blandt andet til Hope Primary, St. Martin, Aunt Kiibuka, Green Acres og God's Grace Skole.

Skolematerialerne, som ethvert fadderbarn får tildelt, består af både kladdehæfter, blyanter, kuglepenne, toiletpapir, stangsæbe m.m.

I Fiskerlandsbyen Namirembe fik Moses tilset den nye udbygning ved God's Grace Skole, som bliver opført efter en donation fra Sverige i løbet af sidste år. Udbygningen skal gøre det muligt for skolen at integrere et bibliotek til brug for skoleeleverne.

Ved Aunt Kibuuka Skole stødte UCC's medarbejdere på en kvinde fra området, som netop havde høstet en stor bunke friske ananas og meget gerne ville sælge af dem til Moses, Jeofrey og Gavin.

Skolematerialerne skal opdeles.

To mindre skoleelever er klar til et nyt skoleår med nye kladdehæfter.


De større elever har brug for tykke notesbøger og gode skriveredskaber.

I blandt skolematerialerne var der også onlinegaver, der skulle deles ud til fadderbørn.

Flere skolematerialer bliver uddelt.

 Udbygningen ved God's Grace Skole, hvor der nu bliver plads til et mindre skolebibliotek og et personalerum.

 Jeofrey

Moses bag den store bunke friskhøstede ananas :-)

/JS

mandag den 2. februar 2015

Kirke, fællesspisning og farvel til Brenda, Sanne og Mia

Søndag formiddag var der gudstjeneste i Masaka Family Church med dejlig lovsang og med prædiken fra pastor Thomas.

Kl. 13. var der inviteret til fællesspisning af lokal frokostmad i Ruth og Carsten's have. De to piger, Sanne og Mia, som har været volontører hos Child Care Denmark i tre måneder, forlader Uganda i morgen. Sanne rejser tilbage til Danmark for at genoptage det arbejde, hun havde, inden hun kom til Uganda. Mia rejser videre til Sydafrika i to måneder og vender først tilbage til Danmark i begyndelsen af april.

Også UCC's socialarbejder, Brenda, forlader arbejdet i organisationen efter en arbejdsperiode på tre år her i Masaka. 

Det blev til en dejlig eftermiddag med hyggeligt fællesskab, afskedstaler og masser af farvelknus.

 Sanne og Mia

 Kø til buffeten. Fra venstre: Babra, Agnes, Saline, Jeofrey, Brenda, Eddison og Achou.


Moses, Anitha, Joan og Anja


Kezia og Moses

Babra

Johanne har fået besøg af sine forældre
/JS