mandag den 29. december 2014

En tur til White Angel

Den 28.-29. december tog August, Ida, Johanne og Mia ud på White Angel sammen med de 3 store drenge fra babyhjemmet, Jeremia, Edison og Gideon. Da mange af børnene fra White Angel er blevet genforenet med deres familier til jul og derfor var hjemme på juleferie, var der kun 10 børn tilbage på børnehjemmet. Volontørene medbragte lidt tøj og alle de tilstedeværende børn fik så 2 stykker tøj hver. Om aftenen blev der set Mr. Bean. 
Den 29. december skulle de fleste af børnene ned og klippes - her fik vi lov til at gå med dem og efterfølgende fik de hver en sodavand. 

Susan i sin nye kjole. Hun fik udover den også en bluse

Kato i sin nye skjorte og bukser

Mercy i sin nye kjole

Aisha med sin nye hættetrøje og nederdel

Sanyu fik en ny kjole og en ny t-shirt, som hun har i hånden

Favor i sin nye bluse

Wasswa med sine nye bukser. Han fik også en ny trøje

Barbra fik en ny kjole og en cardigan

Susan fik en kjole og en jakke

Favor fik også en ny undertrøje
Sanyu, Favor, Mercy, Barbra, Susan, Aisha, Susan,Wasswa og Kato viser deres nye tøj frem

Alle børnene med deres nye tøj

Det trak op til regn - heldigvis varede det kun en lille halv time

Favor og Johanne

Mia og Gideon


Jeremia og Kato med Johannes telefon

Favor leger med den legetøjsmikroovn, som Jeremia medbragte

Johanne omgivet af børn efter at have set Mr. Bean

Solnedgang ved White Angel



Nye søskende piger til babyhjemmet

Mandag formiddag modtog Ruth en opringning fra børneforsorgen i Masaka. Opkaldet drejede sig om to småpiger på henholdsvis 2 år og 2 måneder, som nu pludselig befandt sig i en kritisk situation uden værge efter deres mentalt syge mor var blevet indlagt på Kampala's store hospital Molago i fysisk dårlig helbredstilstand. Faren til de to piger er ikke kendt af børneforsorgen. Desværre har ingen andre relaterede familiemedlemmer vist sig interesseret eller i stand til at tage vare på de to søskende piger, så derfor blev Ruth kontaktet med henblik på at lade Uganda Child Care tage børnene i deres varetægt.

Ruth var i løbet af morgenen taget af sted mod Kampala, så Joan og Sanne tog sammen med Ronald til børneforsorgs-kontoret for at hente de to piger og køre dem til babyhjemmet i Kyabakuza, som fremover bliver deres nye hjem. Kvinden på kontoret kunne fortælle, at begge børn er sunde, friske og raske.

Der er nu allerede fundet faddere til den mindste pige, Gloria, men vi har brug for 2x faddere til Gift (den store pige på 2 år), som hver i sær vil støtte med et månedligt beløb på 170,- kr. Beløbet skal dække udgifter i forbindelse med mad, tøj, m.m.

Hvis du er interesseret i at blive fadder til Gift, kan du sende en mail til Ruth via denne mailadresse: ruth@ childcaredenmark.dk


Sanne, Ronald og tanten til pigernes mor er klar til at køre pigerne til babyhjemmet i Kyabakuza.

Mama Shalon sørger straks for, at lille Gloria får en flaske mælk ved ankomsten til babyhjemmet.
Mama Mariam hilser på Gift.

Ronald og Gift

Pigerne ankom lige ved frokosttid, så Gift nød en stor portion pocho med grøntsagssovs.

/JS