søndag den 1. juni 2014

Child Care stand på Ledreborg

Denne weekend var stille og afslappende i Masaka. Om søndagen stod pastor Thomas for gudstjenesten mens Emeli og Kathrine afholdt søndagsskole for børnene.

I Danmark havde Joan travlt med Child Care Denmark standen på Ledreborg, som for 7. år i træk har givet os lov til gratis at have en stand på deres livsstilsmesse. Vi er meget taknemmelige for denne gavmildhed og det er altid giveligt med standen, hvor Joan sælger afrikansk kunsthåndværk, hvor al overskuddet går direkte til projekterne i Uganda.

Joan på Child Care standen i kostalden på Ledreborgs årlige livsstilsmesse

Eftersom Ruth var i Danmark for at besøge drengene havde vi en unik mulighed for at komme og være med. Og det var virkelig skønt at se Joan i aktion.

Om aftenen tog Ruth op til nogle super faddere, som trofast besøger deres fadderbørn i Uganda, nemlig Ninette & Ahmed. De opmagasinerer en masse tøj, som er doneret af "Ej sikke lej" så der skulle pakkes så meget som muligt, så det kunne komme med til Uganda.

/rj