onsdag den 28. juni 2017

Kan man melde politiet til politiet?

Carsten startede dagen i retten her i Masaka. Det hænder af og til at der er en sag der bliver bragt for retten enten af os eller af en modpart. Det er en del af at stå i spidsen for en dynamisk NGO, men det er træls, da retssystemet er meget langtrukken. Den pågældende sag har allerede været i mere end 3 år.

Carsten i retten i Masaka. Det er hans advokat der står op

Om eftermiddagen fik Carsten besøg af en skoleleder, som havde brug for hjælp. En af hans elever var blevet seksuelt misbrugt af en voksen fra lokalområdet, så vedkommende var blevet meldt til det lokale politi. Problemet var bare politiets håndtering af sagen, for de ville bare have penge ud af den anholdte, så de forsøgte at presse familien til at droppe anklagen mod manden, så familien og politiet kunne malke manden for penge i stedet for at sende manden til retten i Masaka. Så det endte med at Carsten og skolelederen tog ned til politistationen i Masaka, som er højeste politimyndighed her i distriktet, for at anmelde politiet fra en af lokalområderne.

Ruth sorterer mere tøj fra Daarbek. Nogle af de mange t-shirts vil blive brugt til medarbejder tshirts til kontorets medarbejdere samt mødrene på babyhjem og børnehjem

Familie frokost på Café Frikadelle

En tur i poolen

Bandas søde værtinde, Mary, som bærer opgaven rigtig godt - og altid med et smil

Achou, som er gartner og alt-mulig-mand på Banda

Ved hushjørnet kan man se et par af de mange zebramanguster vi havde i forhaven i dag

Der er et firben på dette billede. Kan du se det???

    Frokostpause i skyggen på Gods Grace School

/ruth