fredag den 13. juni 2014

Den danske skole i Masaka bygger mudderhus


I dag var den danske skole inviteret til Kibale Comunity Center, som bliver ledt af vores canadiske venner, Jeff & Shannon. Omdrejningspunktet i deres arbejde er et stort skoleprojekt for områdets fattigeste børn, men ud over det har de forskellige projekter i lokalsamfundet. Et af projekterne består i, at bygge mudderhuse for familier, som trænger til et nyt hus. Et godt bygget og gennemtænkt mudderhus kan holde sig i ca 50 år, så det er en skøn gave for en familie, at få et nyt mudderhus. I dag skulle vi hjælpe med at bygge et mudderhus for en familie, hvis eksisterende hus var faldet halvt sammen, så de trængte meget til et nyt hjem. En af skoleklasserne fra deres skole var med til at bygge mudderhuset sammen med den danske skole, UCCs volontører og nogle af de studerende fra Douglas College, som vi valgte at invitere med, da det er en ret sjov oplevelse at få lov til at være med til at bygge et hus.

Salma, Esther og Mazzy igang med at stampe mudder




Inden vi kom ud til mudderhus-byggeriet havde lokale arbejdsmænd bygget husets skelet af pinde, så vi skulle bare blande jorden med vand, stampe det grundigt, forme store klatter og bygge det op på skelettet 


Når jorden skal transporteres fra muderhullet til huset er det en stor fordel, at arbejde som et transportbånd, så mudder-klatterne går fra hånd til hånd 



Avin og Rosa nød at få denne oplevelse sammen


Finn og Elias nød også hinandens selskab





Emeli og Kathrine tog virkelig en tørn (og jeg skal hilse og sige at det kan mærkes i musklerne dagen efter!)













Mudderkast - og det er ikke kun for sjovt! Faktisk er det sådan man gør når man skal "tætte hullerne". Når alt mudder er lagt på huset skal det tørre i nogle dage, hvorefter det eftertættes ved at klaske mudder blandet med kokasser på hele bygningen. Det holder godt sammen på bygningen.

Joel var hard-core mudderhus bygger!


Så er det hus bygget - her er temaet fra den danske skole i Masaka

Og UCC teamet bestende af Ruth, vores 2 UCC volontører og de 2 praktikanter fra Douglas College, som er i praktik på babyhjemmet


Ud over at der blev bygget mudderhus i dag var vores medical team naturligvis i Sango Bay for at behandle de syge derude. Ud over vores 4 medarbejdere var der en amerikaner og nogle danske sygeplejestuderende med på turen. 

/rj