mandag den 31. marts 2014

Babyhjems-mandag

Emelig og Kathrine tog fra morgenstunden ud på Babyhjemmet. Om mandagen er vi volontører "erstatning" for Mamma Beatrice, som om mandagen arbejder sammen med Kezia og vi skal derfor dække hele dagen derude. Børnene var meget selvstændige i dag og havde alle gang i små lege og Emeli og Kathrine kunne derfor fortsætte malerprojektet. Om eftermiddagen kom Christina og Rikke og hjalp til med malingen og senere pasningen af de dejlige unger. Mandag er også dagen hvor fysioterapeuten Tom kommer forbi og arbejder med Hope og Yasin. På billederne ses hvordan Tom træner gangfunktion med Yasin. Yasin er i sidste uge begyndt at tage sine første skridt på egen hånd og vi volontører eller mødrene derude kan dårligt nok få armene ned igen. Det er så fedt at følge den lille dejlige drengs enorme udvikling. Jebaleko Yasin!! :)




Tre glade malerpiger som tilskuere, og en fjerde bag kameraet :)

lørdag den 29. marts 2014

Moses og Esthers bryllup

Så kom dagen for det længe ventede bryllup. Moses fik sin Esther og vi var så heldige at være med til et ægte ugandisk bryllup. Her er nogle af de mange billeder der blev taget på dagen.


Alle syv volontører i det fineste skrud. 

Liv og glade dage under vielsen med masser af sang og musik.

Smukke Esther

Brudeparrets nærmeste blev bedt om at komme op til dem og bede for dem og vi andre fra vores pladser i kirken.



Den herlige paster fra MPC (Masaka Penecostal Church) som stod for vielsen.


Best man og maid of honner står klar til at tage imod bidrag fra menigheden.

UCC-pigerne havde forberedt et lille nummer

Efter vielsen kørte vi til Timothy Center i Kyabakusa hvor receptionen skulle afholdes. Vi trådte ind i et lokale overdådigt pyntet med borde med lange duge, stole med bånd, lyskæder på væggene og tusindvis af blomster på bordene, i loftet og på standere rundt omkring i lokalet. Der var ikke blevet sparret på noget som helst og det hele så så flot ud. Hver søndag op til brylluppet har der været ”weddingmeetings” hvor det hele er blevet arrangeret og ansvaret uddeligeret. I Uganda er det normalt at man giver et ”wedding contribution” altså et økonomisk tilskud inden brylluppet og så bare en lille gave på dagen. 



Bryllupskagebordet


Bordet hvor brudparret sad sammen med forlover og brudepige.

Bryllupskagen som alle var svært begejstrede for. Christina, Kathrine og Ruth havde bagt banankage, overtrukket den med hvis chokolade og derefter dekoreret den med brudeparrets navne og et skrift fra Biblen.


Bordpynten

Gruppebillede inden brudeparrets ankomst.

Smukke piger, Joyce og Anne-Mette

De fine små brudepiger og brudesvend

Så kom de endelig. Dansende hele vejen ned af den hvide løber.

Da kagen var skåret for skulle brudeparret på skift servere deres første måltid som ægtefolk for hinanden.

De yderst stolte kagebagerer fik selv lov at servere kagen for gæsterne.

Efter et tøjskift dansede Moses og Esther igen hele vejen gennem lokalet. Moses var i sit es og gav high-fives på vej tilbage.

Så blev middagen serveret. Maden var bestilt fra en restaurant i Masaka.


Alt det bedste af den ugandiske mad.

Moses' bedstemor holder tale.

Alle de mange hjælpere

Igen blev der skiftet tøj og der skulle danses. Ikke en brudevals som vi kender den fra danske bryllupper, men en lille fin en af slagsen.



Brudepigerne og svenden skiftede også tøj hver gang.

Det samme gjorde forloveren og brudepigen.


I Uganda har man tradition for at dele kager ud til de vigtigste mennesker i ens liv som en tak for hvad de har gjort for en. Her er det hende der har taget sig af Moses under hans opvækst der modtager en kage.

Gavekøen

Dejlige Jane og Beatrice venter dansende på at få lov at give deres gaver.

Smukke smukke Aggie


Rikke og Kezia til et billede ved solnedgang.

Festen sluttede af med en tradition som vi kender.

 Og vi fandt ud af hvem der er den næste i rækken til at blive gift.















fredag den 28. marts 2014

Christina og Kathrine bager bryllupskage part. 2

Fredag morgen kørte vi med Ruth fra skolen og hjem til hende. Dagen i dag stod på, at betrække at kager med hvid chokolade. Til formålet havde vi syv kg hvid chokolade. Rimelig voldsomt, når der allerede var brugt to kg mørk chokolade til selve kagen. 

Den nederste bund havde en diameter på 44 cm. Så der kage!


Ruth gik i gang med at smelte hvid chokolade, mens vi gjorde kagerne klar på spisebordet. Det tog sin tid at overtrække kagerne, da ingen af dem var helt ens. Men efter seks timer i dyb koncentration og kvalme af for meget chokolade, kunne vi klappe os selv på skulderen og kigge på fire flotte bryllupskager. 

Pyntede bunde 

Når en kage var overtrukket, pyntede Ruth den med spiseligt guld glimmer og afrikansk bånd. På de største kagebunde skrev hun med chokolade et bibelvers, Moses og Esthers navn og bryllupsdatoen. Det blev så flot. 

Nedenfor ses kagerne i aktion! 



Vi måtte lige se, hvordan det ville se ud på kagestativet.

Vi kan 100% sige at ingen af os nogensinde, har bagt så meget kage og at vi helt sikkert skriver det her på vores CV ;-) 



torsdag den 27. marts 2014

Christina og Kathrine bager bryllupskage part. 1

I dag har været store bage-dag og det er ingen underdrivelse. Målet var nemlig at der skulle være bryllupskage til ikke mindre end 300 personer. Det er Moses, UCC’s manager, som skal giftes på lørdag. 
Ruth havde lagt en opskrift klar! 
Ruth havde imellemtiden fået Carsten til at medbringe et bestilt kagestativ fra Danmark. Nedenfor ses målene på stativet, hvor kagerne skal stå. Kagen med en diameter på 44 cm krævede, at man lige huskede tilbage på matematik på højniveau i gymnasietiden…. 


Da Ruth skulle hente Carsten i Entebbe Lufthavn, blev det til at vi, Christina og Kathrine, blev mesterbagerne og påtog os opgaven at bage banankage i ubeskriveligt store mængder. 


Det gik heldigvis "nemt" med Ruth's køkkengrej!
Den første kage i ovnen, alt for mange tilbage! 

Heldigvis gik det som smurt, lige indtil de sidste to kager skulle bages og ovnen var træt af os - men der var vi heldigvis også på vej hjem :-D 

Christina er begejstret fordi det bare kører :-D
Men på trods af diverse strømafbrydelser, for små bradepander og alt for store diametermål, er vi glade for resultatet. Og vi håber, at de 300 gæster synes den smager lige så godt, som vi gør!
  
Der var også tid til at skrive dagbog imens kagerne var i ovnen.

Her er en af kagerne, hvis mål ikke liiiiige passede helt. Men det var slet ikke et problem for Kathrine! 

Ruth's spisebord har fået ny funktion! 



Kathrine skærer lige kager i to.

Jebale ko, Christina og Kathrine!