fredag den 30. maj 2014

De nye drenge og Adullam skole

Carsten tog ud på babyhjemmet for at se til de 2 nyankomne drenge, Edison og Godfrey. Drengene havde det godt og var stille og roligt ved at falde til. Det hele er meget nyt for dem - bare det at sove i en seng er en helt ny oplevelse for dem. De har heller ikke gået i skole, så de skal bruge lidt tid på at falde til i den store børneflok. Men de har det godt! Vi mangler stadig faddere til dem, så sig til, hvis du er interesseret i at blive fadder for en af dem.

Edison og Godfrey var meget glade for at prøve at sove i en seng

Frokost på babyhjemmet

Marvins stedmor kom for at besøge Marvin. Hun holder meget af drengen, men Marvins far har fået den ide, at han ikke er far til barnet, så nu ville han ikke have noget med stedmorderen at gøre, hvis ikke Marvin flyttede. Marvin mangler også stadig en fadder...

Hver fredag tager vi til Sango Bay med et medicinsk team, som tager derud for at behandle de syge. Det er vores bedste bud på hvad vi kan gøre for at hjælpe til i så fattigt et miljø, som der er derude. Igen i dag ventede patienterne trofast på at få behandling og med Kezia ved roret gik det hele rigtig godt.

Vi er begyndt at oprette fadderskaber for nogle børn på en skole i nærhenden af Sango Bay. Skolen hedder Adullam og der er flere af eleverne, der har boet i flygtningelejren, men deres familier har nu fået fodfæste på ugandisk jord, så familierne kunne flytte fra lejren. Børnene på skolen har også stort behov for hjælp, så det er dejligt, at der allerede er oprettet nogle fadderskaber for nogle af børnene der. I dag tog Gavin ud på skolen med skolematerialer.

Se lige en masse gaver til denne dreng, som bor "in the middle of nowhere"... er sikker på at familien er dybt taknemmlig

En fodbold bringer masser af glæde

Og såsæd er bare super godt  - især her i regntiden

På besøg i et klasselokale på Adullam skole

/rj