tirsdag den 10. juni 2014

Uddeling af sko i Sango Bay

I dag startede uddelingen af sko i Sango Bay for alvor. Alt i alt havde Emeli, Kathrine og Ida fået købt 5473 par sko i forskellige størrelser, så der var rigeligt at tage fat på for at få uddelingen arrangeret. Heldigvis var både politibetjente og Røde Kors medarbejdere meget engageret i opgaven, så uddelingen kom godt fra start. Kathrine og Emeli var med i processen hele dagen, hvor der blev uddelt ca 1000 par sko. Røde Kors forstætter uddelingen de kommende dage til alle sko er fordelt til de 1000-vis af familier, som er blevet udvist af Tanzania og lever en ellers ret håbløs tilværelse i flygtningelejeren. Tak til alle der har været med til at støtte op om denne indsamling - og skulle du have lyst til at gøre mere for at skabe håb til disse mennesker, så vær med til at stemme på Sango Bay i konkurrencen på www.10tilforskel.dk - her kan DU hjælpe uden at det koster noget og du kan tilmed hjælpe rigtig meget ved at spørge flere om at stemme. Skaffer du bare 10 stemmer har du gjort en kæmpe indsats - især hvis 80 andre gør det samme, for så har vi førertrøjen! Men det får vi kun hvis alle hjælper! Og det kan sagtens lade sig gøre!!

5437 par sko er noget af en stak - er er et lille uddrag af bunken

Sko-mutter Kathrine

Klar til uddeling

Glade volontører, som har ydet en mega indsats for at dette skulle lykkes! Tak for dem alle :-)

Tid til at prøve hvilke sko der passer

En lille flok, som nu har fået sko - mange flere venter i baggrunden, men det skabte i det mindste mindre kaos, da lejerens beboere forstod, at der var sko til alle! 

De venter tålmodigt på, at det bliver deres tur

Nogle fusser der mangler sko, som kan være med til at forebygger sygdomme og lidelser forårsaget af insekter, som godt kan li' fødder!

En familie er på vej hjem... nu med sko på!

Emeli sammen med nogle af de flittige og ihærdige hjælpere fra bl.a politiet

/rj