torsdag den 9. november 2017

TUR TIL VESTUGANDA - GLÆDELIG JUL TIL AUNT ELVI SKOLE

I det vestlige Uganda i distriktet, Rukungiri, har Uganda Child Care en partner-skole ved navn Aunt Elvi Mikkola Primary School.

Skolen rummer samtlige klassetrin fra babyclass op til P7 og blandt de mange elever, støtter UCC mere end 50 børn med fadderskaber.

Socialarbejder Joan og Joan kørte onsdag morgen den 4 timer lange vej fra Masaka til Rukungiri for at uddele julegaver fra børnenes faddere.

Aunt Elvi School afslutter skoleåret og lukker ned for den lange juleferie allerede ved begyndelsen af december.

Morgengymnastik for de yngste elever på Aunt Elvi School.

Et udpluk af skolens fantastiske lærerteam. Yderst til højre ses skolens socialarbejder og kontaktperson, Emily. Mr Eldatt (i midten) har sammen med sin hustru, Winnie, grundlagt skolen for snart 10 år siden.

Socialarbejder Joan og Emily danner sig et overblik over ordrerne, inden det store uddelings- og fotograferingsarbejde kan begynde.

En kær lille dreng i babyclass modtager en tøjgave. 

En gruppe elever fra Rukungiri High School, som også er støttet gennem UCC, er mødt op på Aunt Elvi School for at modtage deres julegaver.

Socialarbejder Joan med sit glødende kamera. Der skal tages klare og tydelige billeder af smilende fadderbørn med deres gaver. Billederne redigeres efterfølgende på UCC's kontor, hvorefter Harriet sørger for at oploade dem i faddernes personlige foldere. 

  
Smil til fotografen! Skønt at modtage julegaver fra sin fadder.

Joan sammen med fadderbarnet, Promise, som er elev i P4.

/JS