onsdag den 26. marts 2014

Sponservideo i Rukungiri

I dag var Rikke og Emeli på tur til Rukungiri for at filme og interview to sponsorbørn. Efter fire timers kørsel fra Masaka mødte vi Arinaitwe Karuhanga på 10 og Sarah 17 på Rukungiri Primary School. Emeli startede med at filme og introducere sig selv og Arinaitwe Karuhanga til sponsoren hvorefter han og skole lederen fortalte om skolen og hvad Arinaitwe Karuhanga lavede i fritiden. Arinaitwe Karuhanga kunne ikke særlig meget engelsk og var meget genert, men efter en smule fodbold var en lidt mere afslappet. Herefter var det Sarah og Rikkes tur til at være filmstjerner og vi kørte derfor hen på Sarahs skole, Rukungiri High School for at starte optagelserne. Sarah var dog noget mere cool i rollen end Rikke, der knapt nok kunne få vendt ordene rigtigt så snart kameraet kørte. Sarah fortalte os lidt om sig selv og viste os derefter rundt på skolen. Vi kørte bagefter hjem til børnene for at sponserne kan se hvilke omgivelser de bor i. Først kørte vi hen til Arinaitwe Karuhanga hus som lå syv km fra skolen og på vejen fik han en kakao mælk. Han var dog ikke helt vild med kakaoen og efter han havde drukket lidt af høflighed besluttede vi at give den til naboen. Efter endnu en lille køre tur var vi hos Sarah. Sarah bor sammen med sin ældste bror, hans kone og deres to børn sammen med sine søskende, da hun har mistet sine forældre. Sarah viste os rundt i huset og sluttede til sidst af med at takke sin sponser for alt det der bliver gjort for hende.

Endnu en fire timers lang køretur ventede os, så før vi nåede at se os om var vi igen i minibussen på vej mod Masaka.






Arinaitwe Karuhanga og Emeli


Sarah får sponsergaver


Sarah og Rikke ved Rukungiri High School








Ingen kommentarer:

Send en kommentar