mandag den 24. marts 2014

Signe møder sit sponsorbarn.

Idag var Anne-Mette og Signe ude og møde Signes nye sponsorbarn Julius.
Julius er en lille dreng på 4 år som bor sammen med sin yngre bror (på omkring 2 år) og sin far.
Signe mødte første gang Julius på et skolebesøg med Beatrice og Gavin, hvor han sad helt for sig selv under et træ og spiste sin mad. Han var tydeligt hævet i ansigtet og så i det hele taget ikke særlig tilpas ud. Beatrice, som tilser børnene, sagde at Julius var meget syg og gav ham derfor noget medicin, som skolen herefter ville sørge for at han ville få dagligt. Det er ikke normal procedure at børn som ikke er sponsorbørn bliver tilset ved disse besøg, med idet at Julius så så skidt ud, gjorde de en undtagelse. Signe følte fra øjeblikket hun så ham, at han havde brug for hendes hjælp og fik derfor sat i gang, at han kunne komme ind i UCC's sponsorprogram.
Idag så Julius meget bedre ud og på trods af lidt hoste var han meget bedre! Medicinen havde klart hjulpet ham og det var så fantastisk at vide, at han nu får faste lægetjek!
Da vi ankom til skolen var Julius inde i din klasse igang med undervisningen.
Signe havde taget en rygsæk, noget undertøj, et fyldt penalhus, papir o.lign. med til ham, så han havde lidt at starte på. I det at han kun er 4 år og aldrig har kendt til sponsorer, eller hvide mennesker generelt, var han meget nervøs og begyndte nogle gange at græde lidt, i hvad vi antager som forvirring. På trods af det var det for Signe en helt fantastiske oplevelse at vide, at han fremover vil kunne bruge hjælpen til at få et forhåbentligt lidt nemmere liv. Skole inspektøren og Gavin tog Anne-Mette og Signe med til hans hjem så man kunne se hvad han manglede men også bare for at få et indblik i hans liv. Som tak for vores besøg fik vi endda 6 æg med hjem som en gave. 

Julius og Signes første møde.

Julius med sin nye skoletaske som han har fået af Signe.


Et kort besøg hos Julius' familie og hjem.


Julius' lillebror.

Julius tegnede en tegning til Signe imens vi var hjemme hos ham.

Dagen sluttede af med en lille slikkepind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar