fredag den 28. februar 2014

Lægeteam til sango bay flygtningelejr

I dag tog Signe, Emeli og Kathrine med Carsten og Moses til flygtningelejren i Sango Bay. Det var Emeli og Kathrine’s første gang, til at se lejren. Man kommer til et sted, som er helt øde og så er der fyldt op med “huse” lavet af halm og træ og dækket af en UNICEF pressening. Her er fladt og tørt og der er intet der gror på nogen måde. I lejren bor der 4600 mennesker, nogle fra Tanzania, nogle fra Uganda - fælles for dem er, at ingen vil have dem. De har hverken pas eller papirer på dem selv. De har faktisk ingen identitet og kan ikke engang flygte fra lejren og på den måde satse på et bedre liv. Rimelig hårde odds, ikke?

Der bliver købt rolex på vejen

Det er derfor næsten ulækkert, når man kører igennem lejren som er et par kilometer lang og man ender hos “lederne”. På den anden side af bummen (som er en stige), har folk mere fedt på kroppen og pænt tøj på. Lidt underligt når man har set elendighed på den anden side af bummen. Disse mennesker står også for uddeling af mad, tøj osv. De bor også i langt mere solide og pæne huse, hvorfor man kan undre sig over at flyntingene skal bo i halm huse på 5-6 kvadratmeter.. 

Vi havde Patricia med, som skulle hive alle de dårlige tænder ud, som de går med derude. Når man var inde i tandlæge teltet, så man lidt af hvert. De her mennesker har ingen chance overhovedet for nogensinde at gå til tandlægen. Derfor var der også nogle gange, hvor man blev helt kvalm af den lugt de har i munden. Den lugt er så råddent, at man får det dårligt. Det er så langt fra os i Danmark, hvor vi bare kan gå til tandlægen. Her kan de ikke engang, om de så ville - for de må ikke forlade lejren og de har ingen penge. Tænk, ikke at have valget.
Signe og Emeli hjælper Patricia i tandlæge teltet.
I teltet ved siden af tandlæge teltet, sad Kezia, Sarah (en engelsk læge), John Bosco, Beatrice og nogle andre læger. Herinde sad der køer af mennesker, som havde medbragt deres babyer og børn, som på ingen måde var raske. Teltet var utrolig lummert og fyldt med råb om hjælp. Det var virkelig svært, at se teltet blive fyldt mere og mere op, for nogle ville gå hjem og stadig have malaria. Der var så mange mennesker, så mange syge mennesker. Og det gør så ondt, at man ved at man må tage de “vigtigste” først. 
I læge teltet fik vi lov til at tage malariatests på nogle af børnene. Blandt de her mennesker er det malaria, som de lider mest af. De har også rigtig tit feber og slem hoste. Flere af børnene havde 40 i feber. 

Der bliver hevet tænder ud.. 

Sara undersøger de syge voksne i teltet


Lægeteamet!
Signe og jeg gik på skift udenfor og fik en pause fra ræset. Det var nogle gange ulideligt at være i de varme telte og samtidig se de blikke, som bare vil have at man hjælper dem. Man føler sig så utilstrækkelig! Udenfor mødte man en masse børn og de var ellevilde med at man tog billeder af dem. Og på den måde kan man også hjælpe - for så har disse børn grint og haft det sjovt og måske vil de huske den her dag forevigt. Det er så skræmmende og forfærdeligt at nogle børn er født ind i denne tilværelse. At blive født i en flygtningelejr og ikke have nogen fødsels- eller dåbsattest eller have andet end en bold lavet af tøj og snor. Av, hvor gør det altså bare ondt at vide, at det muligvis er og bliver deres liv. At de ikke kommer videre... 

Signe og Kathrine får en rundvisning i lejren! 


Der var en "butik" i lejren og det er huset bagved. 
Det er så fantastisk hvad lægerne, tandlægen og UNICEF gør - men tanken om, at det egentlig er et “plaster på såret” er ulidelig. Tanken om at de igen om en uge, en måned har 40 i feber eller malaria. For i bund og grund er det eneste der virkelig kan redde dem, at de får en identitet og et rigtigt liv. Så det er med blandede følelser - for det hjælper jo lige her og nu, men ikke på lang sigt. 


En af familiernes "hus"

Emeli, John-Bosco og Signe 
Det er utrolig spændende at være i lejren, men også rigtig svært. For vi kan jo tage hjem - det her er deres hjem... Vi er rigtig glade for, at UCC har valgt, at vi skal derud en gang om ugen med et lægeteam. Forhåbentlig kan opmærksomheden omkring lejren, gøre en forskel for de 4700 menneskers fremtid!

Nedenfor er der en masse billeder fra dagen, hvor man kan fornemme stemningen og hvad der skete. 

Lejren ligger på et helt fladt og øde sted…. Her ses en masse "huse" med UNICEF's presseninger. 


Hun elsker virkelig hvad hun laver og det er frivilligt!



Kezia undersøger børnene, som ofte har malaria og feber. 


Kathrine tager malariatest. 
Underernæret barn! 
En meget syg dame, som knap nok kunne gå.. 
Teltet var helt proppet og mennesker blev ved med at strømme ind…. 

Emeli suger viden til sig! 


Emeli er i sit es :-)













Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar