torsdag den 13. februar 2014

Fishermansvillage

I dag tog vi med Carsten, Moses og gæsterne ud til Namirenbe, hvor "Fishermansvillage" ligger. Landsbyen ligger 45 minutter fra Masaka og ligger lige ud til Victoriasøen. De sælger deres fisk, men de bruger desværre pengene helt forkert. Beboerne er kendt for alt for meget kriminalitet i landsbyen, stof- og alkoholmisbrug. Man kan også godt se, at beboerne er hærget af denne livsstil. Stedet er virkelig usselt og man ser også lige pludselig mange flere mennesker der ryger og drikker en øl midt på dagen.
Emeli og Signe er så klar til at tage af sted! 
Én af de børn, som blev rigtig glad for legetøjet, som Signe og Anne-Mette havde med! 
Trods al elendigheden var der stadig smil på børnenes læber. Signe og Anne-Mette havde hjemmefra medbragt legetøj til uddeling. I dag blev flere børn glade for de ting, som de gav til dem. Der var alt fra tandpasta til legetøjsbiler. 
Når mørket falder på ude i landsbyen, fik vi at vide, at det på ingen måde var et sikkert sted at være. Det er derfor utrolig skræmmende, at tænke på hvordan børnene har det. Og ikke mindst hvad de ser hver dag. En tanke som er forfærdelig at tænke på. 

Rikke deler også legetøj ud!
UCC har i Namirenbe bygget en skole til fadderbørnene i det område. Skolen ligger lige lidt udenfor landsbyen tæt på Victoria søen og det er et helt andet miljø. Der er smukt og en helt anden ro end i landsbyen. Vi blev vist rundt i de forskellige klasser og det er så fantastisk at se, at der dog er nogle børn som får skolegang. Det er så vigtigt hernede! I Uganda gør de meget ud af, at børnene skal takke for at vi er på besøg og helt også synge en sang for os. Det gjorde de - men Carsten synes at vi skulle gengælde. Det resulterede i at vi stod 10 danskere og sang "En lille and med vinger" og "Hoved, skulder, knæ og tå" og en grinende Carsten bag kameraet.

Se filmen


Børnene fra en af klasserne vi besøgte.. 
Rimelig voldsomme horn køerne har i Fishermansvillage!!
Signe deler med stor glæde legetøjet ud :-)
Inden vores besøg i landsbyen skulle til at slutte, skulle vi smage byens bedste fisk, talapia. Og trods frygten for en hel fisk med øjne - så smagte det helt fantastisk! Bevares, frituren gjorde ikke noget dårligt :-)
Super lækker talapia!
Det har været en dag med blandende følelser. Det gør ondt inden i en, når man ser et samfund der lever i elendighed. Men det glæder dog alligevel en, at børnene alligevel kan smile. Det sværeste er nok, at man ikke bare kan redde dem alle..



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar