fredag den 2. maj 2025

Byggeri af 5 Klasseværelser, Malaria og papegøjer på loftet

Skolebyggeri på Emmanuel skole

Som tidligere nævnt så fik vi en donation fra Canada på 180.000 kr. til byggeri af 5 klasselokaler. Vi har nu lavet fundament og er ved at bygge vægge op. Det er tiltrængt med nye klasselokaler da de gamle som er lavet af træ er ved at falde sammen.

Byggeriet godt i gang

Malaria sæson

Det er for tiden malaria sæson så klinikken har travlt med at behandle syge mennesker fra lokalområdet. Mange kommer sent og skal derfor have drop eller indsprøjtninger.

Det er slet ikke sjovt....


Klinikken er efterhånden ved at være vel udstyret men alt mulig slags medicin

Så gik strømmen

Klinikken har ikke haft strøm siden i går så vores elektriker Jonathan måtte en tur på loftet hvor han fandt papegøje æg og en papegøje som har hygget sig med at spise vores ledninger både til internet og el...


Papegøjen har hygget sig med vores ledninger....

Et kik ind i babyclass

Hviletid i babyclass...



søndag den 20. april 2025

Påskefejring i Uganda

Tusind tak for jeres støtte i forbindelse med påsken 2025!

Det betyder alverden for os – og ikke mindst for jeres fadderbørn og deres familier.

Nedenfor kan I se nogle af de mange glade ansigter og smil, der er blevet delt, efter modtagelsen af de fine påskesække og gaver fra jer.

Endnu en gang tak – vi håber, I har haft en rigtig dejlig påske!


















lørdag den 12. april 2025

Påskeglæde i Uganda – Tak til vores faddere!

Vores fantastiske team i Uganda er i fuld gang med at uddele påskesække og gaver til mange glade børn og deres familier. En stor tak skal lyde til alle jer faddere, som gør en forskel for børn og familier i Uganda.


Vil du også glæde dit fadderbarn med en påskesæk? Så er det stadig muligt at købe en frem til søndag den 20. april 2025. Du finder påskesækkene via linket her: https://www.childcare.dk/kategori/påsken-2025

Her er et glimt af nogle af de fadderbørn, der har fået en gave i løbet af de sidste par uger.












mandag den 31. marts 2025

Nyt fra Emmanuel



Der sker en masse spændende ting på Emmanuel i øjeblikket, både med aktiviteter og byggeri!

I marts var Carsten på besøg i Uganda, hvor han sammen med skolens ældste elever og personalet fra Uganda Child Care tog en tur ned til vores farm. Her stod den på græsslåning og oprydning – en opgave, der blev klaret i rekordfart, når 50 engagerede elever og medarbejdere gik i gang. Dagen blev afsluttet med kage, sodavand og kiks, hvilket mange af eleverne syntes var en god handel. For dem var det en sjov og anderledes dag væk fra klasselokalerne, hvor de samtidig bidrog til at holde farmen i god stand. Farmen spiller en vigtig rolle, da den dyrker grøntsager til skolen og børnehjemmene.


Vores kaffefarm trives også rigtig godt og passes omhyggeligt af Boaz, en af skolens servicemedarbejdere. Det er en glæde at se planterne gro og udvikle sig!














Nye klasselokaler til førskolen  

Længe har vi drømt om at bygge nye klasselokaler til vores yngste elever i førskolen, da de gamle både var slidte og for små til det stigende antal børn. Den drøm blev endelig til virkelighed takket være en generøs donation fra Canada! Byggeriet er allerede i gang, og vi ser frem til at give de mindste elever et skønt læringsmiljø, hvor de kan trives og udvikle sig. 





Påsken 2025  

Påsken nærmer sig, og i shoppen finder du både vores populære påskesæk samt forskellige påskespecialiteter. Hvis du vil forkæle dit fadderbarn lidt ekstra eller donere en påskesæk til en familie i nød, kan du finde det hele via linket her: https://www.childcare.dk/kategori/påsken-2025


Tak for din støtte og glædelig påske fra os alle på Emmanuel! 





søndag den 9. marts 2025

Opdatering fra Uganda!

Carsten er rejst tilbage til Uganda, hvor han blandt andet skal færdiggøre medarbejderboligerne ved Emmanuel. Det betyder, at vores personale nu bliver samlet dér – noget vi har set frem til med stor glæde!

En af vores fantastiske faddere har også valgt at sponsorere en kage til skolens personale, og begejstringen var ikke til at tage fejl af! Baggrunden for denne generøse gestus var, at en fadder ønskede at give sit fadderbarn ekstra støtte og lektiehjælp, da han havde svært ved at bestå sine fag. I samarbejde med UCC og lærerne blev der lavet en aftale om et års ekstra hjælp, hvilket resulterede i, at barnet bestod sin Primary 7 med flotte resultater. En smuk handling, der har gjort en stor forskel! 






Endnu en gang vil vi gerne sige tak til alle de faddere, der vælger at støtte deres fadderbarn med en gave. De største smil opstår, når vi kører rundt og afleverer dem! 








To af vores fadderbørn (på billederne nedenfor) er netop startet i high school, og deres faddere har sendt en "skolestartspakke", der sikrer, at de har de fleste nødvendigheder til deres start på kostskolen.





Tusind tak for jeres støtte!