tirsdag den 4. februar 2014

Skolegang i Uganda - og et vovet spring!

I formiddag kørte Gavin til White Angel skole for at aflevere en masse skolematerialer både til Primary og Secondary Skole. Om eftermiddagen tog han til Bethel Learning Center.

Elever fra White Angel Secondary School med skolematerialer 

Et brev fra ens fadder bringer lykke

 Pause


Skolegangen i Uganda starter med Nusery school bestående at et 2 årigt modul (babyclass og topclass). Børnene starter typisk i Nusery omkring 4 år alderen. Herefter går eleverne i Primary school i 7 år, hvilket svarer til indskoling og mellemtrin i det danske skolesystem. Når en elev har bestået P7 kan man fortsætte på en Secondary school, hvor man kan gå i 4 - 6 år. S1 til S4 hedder O-level og når den er bestået er grunduddannelsen  hus. Herefter kan man vælge at tage de sidste 2 år for at afslutte med A-level, som svarer til gymnasieniveau.

Solstrålen i midten (med det lækre hår) er Aggies datter, Laureen

I disse dage starter alle disse forskellige skoler starter op med et helt nyt skoleår, så der er travlhed rundt omkring i hele Uganda lige for tiden. Og der er mange der håber på et fadderskab, så deres barns skolegang bliver sikret... så hvis du kender nogle der har plads til et billede af et sødt barn fra Uganda på deres køleskab, så grib chancen og fortæl at de kan oprette et fadderskab her!!

Et af de børn der venter på at få en fadder

Kontrakten for jordkøbet var på plads - så i dag skrev Carsten og Moses papirene under - så nu er Uganda Child Care officeilt ejere af en stor ananasmark! Tak til Trolle fra Grønland :-)

Aftalen for jordkøb underskrives af alle parter - og i overværelse af den lokale embedsmand

Volontørene tog afsted til Jinja, hvor de skal være på oplevelsesferie i nogle dage. I dag blev der bungee jumpet ved Nilen.

Anne-Mette på slap line... Om et  split-sekund rammer hun Nilen!

/rj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar