tirsdag den 3. juni 2014

Nyt tøj og bålhygge på babyhjemmet

I dag var det helligdag i Uganda - martyrs dag. Op til denne dag ser man mange pilgrimsvandrer, som vandrer til Namagongo i udkanten af Kampala, hvor man mindes martyrer.

Ruth kom hjem fra en kort tur i Danmark, hvor hun havde haft nogle dage sammen med drengene i Kr Himmelfartsferien. Brussels Airlines havde doneret 2 ekstra stykker bagage på rejsen, så der var masser af plads til at medbringe tøj til donationer, så Ruth kørte ud på babyhjemmet for at give noget tøj til børnene - og møde de nye børn.

De 3 nye store drenge: Edison, Marvin og Gideon fik en del nyt tøj, for de havde virkelig brug for det. Skræmmende at 2 af drengene er 7 og 9 år, men passer tøj i str 4 år!!

Nye fine striktrøjer fra Ullerød kirkes strikkeklub

Flere af børnene fra babyhjemmet fik lidt nyt tøj - at kunne klæde børnene pænt på betyder meget for at de får deres værdighed tilbage.

Skoletasker til nogle af børnene. Det er små tasker, men de har heller ikke rigtige skolebøger, så der skal bare være plads til nogle kladdehæfter og blyanter

Babyhjemmet havde også besøg af 2 danske pædagogstuderende, som var rejst til Uganda som en del af et kulturprojekt. De lavede bål med børnene, hvilket børnene nød rigtig meget.

Bålet tændes

Det småregnede, men børnene nød alligevel aktiviteten

Børnene stegte bananer i bålet

Namenam :-)

Børnene elskede de lækre bål-bagte bananer

William i sit es

/rj