fredag den 31. januar 2014

Skolematerialer


Rikke og Signe var på kontoret, hvor de pakkede skolematerialer til den store guldmedalje. Vi betaler naturligvis skolepenge for alle fadderbørn, men når hvert termin starter op, får alle fadderbørn også en pakke med de mest basale skolematerialer f.eks kladdehæfter og blyanter, men også lidt til den personlige hygiejne f.eks tandbørste, tandpasta og sæbe.
Anne-Mette, Emeli og Kathrine var i mens på babyhjemmet for at lege med børnene (nogle af dem havde pakket skolematerialer i går, så det var fair nok!!)

Signe og Rikke er godt i gang med at pakke skolematerialer

Pakket og klar til aflevering på skolerne

Gavin kørte til Solution og Rhema, hvor han afleverede skolematerialer. Nogle få skoler er så småt igang med skolegangen. Flere skoler starter på mandag - og atter andre starter lidt senere, det gælder især Secondary schools, da afgangseleverne fra sidste skoleår stadig venter på at få deres eksamenskarakter.

Elever fra Solution modtaget skolematerialer

Hej, hej...

Elever fra Rhema modtager skolematerialer

Drengene på Rhema nyder en fodboldkamp

Ruth & Carsten havde travlt med administrative opgaver. Carsten er godt i gang med et længere FAQ-kompendium, som han er ved at gøre klar til den nye hjemmeside, som efter planen kommer i æteren i næste uge. Vi har haft en del klager over den hjemmeside vi har nu, så vores ønske er at gøre hjemmesiden mere enkel - og især at gøre den let tilgængelig for os selv at redigere i. Ruth endte med at få næsen dybt begravet i regnskaber! 

/rj