Hvis du har set/købt denne uges udgave af magasinet, Alt For Damerne, vil du muligvis have bemærket, at Child Care er med på siderne, der sætter fokus på emnet, Velgørenhed. Vi håber, at rigtig mange læsere vil se den indrykkede annonce og billedet af glade børn i Uganda samt være med til at glæde en trængende familie med en julegave i løbet af november måned og frem til jul.
Vi er rigtig godt tilfredse med den fine annonce i magasinet.
UCC's socialarbejdere, Walter og Wilberforce, kørte sammen med Joan en tur til Hope Primary School for at hilse på eleverne i P7, som nu har genoptaget studierne efter en meget lang nedlukningsperiode. Ved ankomsten var eleverne i fuld gang med undervisningen, men efter blot nogle få minutter forlod de klasseværelset for gå til pause, og vi benyttede lige anledningen til at skyde en række billeder af glade unge mennesker i de kendetegnende røde skoleuniformer.
Eleverne i p7 er blevet pålagt at benytte mundbind og håndsprit, når de opholder sig i klasseværelserne. Vi var nu glade for at se deres naturlige smil i pausen.
Glade piger, som til april 2021 afslutter primay-forløbet (folkeskolen).
Der skal arbejdes fokuseret, så man kan blive helt klar til de afsluttende eksamener i marts/april måned 2021.
Tsk tsk, Wilberforce (i grøn skjorte) har sneget sig ind blandt p7-eleverne i rækken 😊
/js