fredag den 31. oktober 2014

Tøjuddeling i Sango Bay

Det danske tøjfirma Ej Sikke Lej har flere gange doneret en stor mængde børnetøj til Child Care. Denne gang er tøjet gået til de hårdt trængte børn i flygtningelejren, Sango Bay. Nedenfor ses udvalgte billeder fra fredagens tøjuddeling, som blev varetaget af vores volontør, Ida.






lørdag den 25. oktober 2014

Kan man holde dimission for børn på 5 - 6 år?

Skolesystemet i Uganda består af nursery-school (2 - 3 år), primary school (7 år) og secondary school som igen består af 2 moduler, nemlig O-level (4 år) og A-level (2 år). Når man afslutter en af disse trin i skolesystemet er der dimissionsfest for afgangseleverne, så derfor kan man faktisk godt have dimission for de små elever på ca 5 - 6 år, som afslutter nursery school med Top-class.

Dimissionsfest på Victorious skole 2014

Skolekoret sang - og de gav den bare hele armen! 

I dag var der dimissionsfest på Victorious school, hvor vores største børn fra babyhjemmet går i skole, så Brenda og Ruth var sammen med et par af babyhjemmets personale til fest på skolen. Det er altid et hurlumhej med tid på sådan en dag, så det var meningen festen skulle starte kl 9 om formiddagen, men det startede først ca kl 11... og det sluttede først omkring kl 18. Så det var en lang dag for de små poder. Men de klarede det - og vi klappede selvfølgelig stolte af dem!

Børnene fra top-class underholdte med en sød sang, hvor børnene bl.a skulle fløjte

"My name is Nicholas Semaganda. And I can spell book. Letter B, letter O, letter O, letter K: Book"

Top class på scenen

Vores 4 børn i det fine dress med deres certifikater: Eddison, Henrey, Gideon og Nicholas 

"Our God is able" - sikke et vidnesbyrd for denne skønne dreng, som kun har været i vores varetægt i ca et halvt år, men han har allerede afsluttet nursery school, selvom hans liv indtil han kom på babyhjemmet kun bestod af arbejde fra han stod op til han gik i seng. Hans far gav ham ikke lov til at gå i skole. Og nu er han bare sådan en solstråle med et smil på læben dagen lang. 

Brenda sammen med Gideon, som var et af de første børn vi fik på babyhjemmet for godt 5 år siden

Her er tiden spolet frem til senere på eftermiddagen, hvor alle børnene blev råbt op og fik udleveret deres certifikater. Eddison og Gideon var blandt de første der fik deres certifikater

Hele top class med deres certifikater 

I dagens anledning var der en stor kage 

Ruth kom med velfortjente gaver til drengene

/rj



torsdag den 23. oktober 2014

Tandlæge Patricia

I de senste to uger har vi haft besøg af en tandlæge fra England, som har taget ud på forskellige skoler for at behandle skolebørnene derude, hvilket var tiltrængt for de fleste. Der blev rykket tænder ud i stor stil (selvfølgelig med bedøvelse), og de fleste børn klarede det super godt - uden gråd og skrig - fantastisk sejt gået! Voluntørerne har her deltaget på skift, hvilket har været rigtig spændende. Her skulle de bl.a. hjælpe Patricia med at gøre instrumenterne rene og assisterer hende med de rene instrumenter til hver patient.





 Én af de mange tænder, med et kæmpe hul, som blev revet ud - man forstår godt, at de fleste patienter havde tandpine.





Sophie er klar til at give Patricia kanylen med bedøvelse.



Børnene sidder pænt og venter på at de må gå, efter at have fået rykket tænder ud.



Efter børnene havde været ved tandlæge, fik de allesammen en velfortjent tandbørste + tandpasta.




Da tandlægen og voluntørerne var i Namirembe, fik de sig en ubehagelig overraskelse, da det viste sig at der var en slange lige over tandlægestolen.
De lokale mænd fik den slangen ned fra taget, hvorefter de slog den ihjel, så tandlæge teamet kunne fortsætte deres arbejde.
(På billedet kan man se, at slangen sidder krøllet sammen imellem pælene helt oppe i spidsen af taget)





tirsdag den 21. oktober 2014

Udflugtsdag for God´s Grace-elever til Entebbe og Kampala

I fredags var store udflugtsdag for en større gruppe elever samt et antal lærere fra God’s Grace Skole i fiskerlandsbyen, Namirembe. Turen, som var en endagsudflugt til Entebbe og Kampala, var arrangeret af Uganda Child Care og lagt ud som et tilbud til skolebørnenes faddere for deres børn at deltage på.

Dagen startede tidligt med afgang i bus fra Namirembe allerede kl. 05.30. Både manager Moses og socialarbejder, Brenda skulle også deltage på turen og stod på bussen fra Masaka 06.30. Derpå gik turen af sted mod Entebbe, hvor eleverne skulle se de store fly lette og lande fra Uganda’s største lufthavn. Det var en stor oplevelse for børnene.

Derefter gik turen til Entebbe Wild Life Center, som er en zoologisk have, hvor det er muligt at opleve mange af Afrika’s vilde dyr på tæt hold. Børn og voksne nød også deres medbragte frokost i haven, og børnene fik tilmed mulighed for at nyde is og juice på turen.

På tilbagevejen kørte bussen igennem Kampala by, hvor børnene fik mulighed for at se nogle af de større og vigtige bygninger i hovedstaden, som fx parlamentet, hospitalet Molako osv.

Både børn og voksne nød dagens program i fulde drag. Mange tak til de trofaste faddere, som gjorde det muligt for deres fadderbørn at deltage på udflugtsdagen!


 Gruppebillede foran Entebbe Lufthavn.

Fadderbarn foran indgangen til Wild Life Center.

Frokost til alle.

Skoleleder Ivan og børn nyder frokost.

Frokost i zoologisk have.


God´s Grace-elever nyder pausen i græsset.

Spændende dyr at kigge på i zoologisk have.

Ved skildpaddehuset.

Is-pause...



Hjemtur gennem Kampala by.

/JS

mandag den 20. oktober 2014

Mudderhus i Sango Bay

Fredag tog en stor gruppe danskere bestående af alle volontørerne, familien Bach Jensen, familien Pedersen og Jeppe til Sango Bay flygtningelejr for at hjælpe til med at bygge et mudderhus til en mand, hvis hus var ødelagt. Skellettet af huset var allerede sat op da vi kom, så det første der skulle gøres var at trampe rundt i mudder, så jord og vand blev blandet til den rettet konsistens. Derefter begyndte vi ellers at sætte mudderet op, og for de 14 danskere vi var, tog det kun 1 time at få sat al mudderet op. Det var til stor underholdning for afrikanerne, så der var kæmpe publikum.
Det hele blev sluttet af med takketale fra manden, fra Pastor Thomas og fra hvem der ellers følte for at sige et par ord.
Skellettet af huset







Der bliver trampet i mudder!






(Næsten) hele holdet sammen med husejeren (i midten)!

lørdag den 18. oktober 2014

Eftermiddagshygge på White Angel børnehjem

Lørdag formiddag kørte familien Pedersen sammen med Johanne og Joan til Mikomago for at besøge børnene på de tre børnehjem ved White Angel Skole. Vejret havde hele morgenen været fint med sol over Masaka, men på køreturen trak skyerne op, og ved ankomsten til børnehjemmene begyndte regn i tykke stråler at vælte ned.

Gæsterne blev budt indenfor i et af hjemmene, og så stillede børnene op med sang og trommespil, mens regnen buldrede på bliktaget. Efter tyve minutters tid stilnede regnen dog af, og børn og gæster kunne gå udenfor. Familien Pedersen havde medbragt forskelligt legetøj, så eftermiddagstimerne forløb med boldspil, fris bee og shipping med børnene.


Regn i stride strømme over Mikomago og de 3 børnehjem ved White Angel Skole! Ikke alle passagerer var lige ivrige efter at forlade bilen ved ankomsten...

Børnene synger for gæsterne.

Trommespil på to tomme vanddunke.

Regnen er langt om længe stilnet af, og det er blevet tid til at komme ud og lege.

Annette og Line deler legetøj ud til børnene.

Line med en sød lille pige fra et af børnehjemmene.

Annette og Line lærer børnene en ny sang.

Boldspil og shipping.

/JS