onsdag den 8. november 2023

Udlevering af Årets Første Julesække & Sponsorbesøg

Udlevering af Årets Første Julesække- og sokker!

Vi er glade for at meddele, at årets første julesække- og sokker nu er blevet delt ud. Modtagelsen af disse gaver har været hjertelig med store smil og overvældende glæde. Vi ønsker at udtrykke vores dybfølte taknemmelighed over for alle vores sponsorer, der har gjort - og gør - dette års julesæson særlig betydningsfuld!



Selvom vejret ikke var godt, så stoppede det ikke de yngste for at benytte legepladsen!



Besøg i Masaka

Samtidig har vi stadig fornøjelsen af at have vores to sponsorer, Tanja og Josefine, på besøg. I går havde de en ganske særlig overraskelse på programmet, da de inviterede deres sponsorbarn, Grace, sammen med hendes kusine og bedstemor til at besøge Masaka. Det er sjældent, at denne familie har mulighed for at besøge større byer som Masaka, da turen ofte er dyr og lang. Dagen blev derfor endnu mere speciel, da Josefine og Tanja tog dem med på en uforglemmelig bytur.

Vi startede med at udforske det lokale marked, hvor Grace og hendes kusine fandt de perfekte kjoler. Derefter besøgte vi en stofforretning, da kusinen syr tøj til familien, og Tanja og Josefine ønskede at bidrage til dette. Hun ønsker nemlig at blive uddannet designer, når hun bliver ældre.
Vores næste stop var en isenkram, hvor vi købte gryder, termokander og opbevaringsdåser til familien. Tanja og Josefine gav også en generøs gavekurv fyldt med madvarer fra det lokale marked. Det var en fantastisk gestus, som blev mødt med stor taknemmelighed.

Efter indkøbene vendte vi tilbage til vores hotel, Banda Lodge, hvor vi blev indendørs på grund af en voldsom regnbyge. Vi hyggede os med lego, lavede armbånd og nød en lækker frokost. Det var en utrolig hyggelig dag og en fantastisk måde at styrke båndet mellem sponsorer og sponsorbarn.


På det lokale marked for at spotte de bedste kjoler i bunken. 

Den smukkeste stofbutik i Masaka - og ja, man får lyst til at købe meget.. 

På madmarked for at købe både basis- og luksusråvarer. 

Josefine, Tanja og Grace

Der blev hygget med perler, lego og bøger.

Og dagen sluttede med en skøn frokost. 





På besøg ved God's Grace

I dag benyttede vi lejligheden til at besøge fiskerlandsbyen Namirembe, hvor God's Grace-skolen ligger. Her blev vores gæster vist rundt, fik en introduktion til skolen og nød en velsmagende frokost bestående af friskfanget og friturestegt fisk. I Uganda serveres fisken hel, og det meste af den blev spist med begejstring. Dagen har været fyldt med uforglemmelige oplevelser.









Moses fortæller om skolen God’s Grace, og hvorfor organisationen har valgt at bygge en skole i netop dette område. 



I morgen går turen mod Entebbe lufthavn, hvor vi skal sige “på gensyn” til Josefine og Tanja, som tager hjem til Danmark. Det har været en fantastisk uge med mange skønne oplevelser!



Husk, at du også kan blive fadder til et barn i Uganda via linket her: https://www.childcare.dk/bliv-fadder


Du kan også besøge dit sponsorbarn samt få en fantastisk og unik oplevelse i Uganda! Giv os et kald eller skriv en email, hvis du er interesseret, og vi hjælper gerne med at skræddersy et program som matcher dine behov og interesser!