Fiskerlandsbyen, Namirembe
Under vores besøg oprettede vi ti nye børneprofiler, og vi leder snart efter faddere til at støtte dem, så de får adgang til uddannelse, et dagligt måltid og et trygt frirum.
Børnene ser frem til at genoptage skolen på mandag, der ikke blot tilbyder undervisning, men også beskyttelse mod udfordringer som sygdomme, misbrug og fattigdom i det hårde miljø. Uddannelse er afgørende for disse børn og giver dem en mulighed for at bryde ud af vanskelighederne i slumkvarteret.
Namirembe, en fiskerlandsby præget af farlige sørejser og manglende myndighedstilsyn, er stedet for God’s Grace-skolen. Skolen fungerer som en tryghedszone for børnene, hvor de kan undslippe lovløshed og kriminalitet og skabe en fremtid uden for landsbyens begrænsninger.
Hovedgaden i Namirembe.
Vi mødte nysgerrige børn, som venter spændt på at komme tilbage i skole i næste uge.
Hvis du ikke har råd til en båd, så benytter de lokale en utrolig fiskemetode. Mange samler sammen til at dele en båd, hvor de én gang i døgnet sejler ud på søen og smider et net, som de fysisk trækker ind med håndkræft. Rebet kan være mange meter ude i søen, og det er ekstremt hårdt arbejde.
Det tager ca. tre timer at trække rebet ind igen.
Leg og spas ved stranden. Mange af børnene er bange for vandet, og de vil derfor ikke gå ud og bade.
Rikke mødte og hendes sponsorbarn, Hope, ved skolen.
Der blev spillet en masse dejlig fodbold - også med de yngste.
Glæden er ikke til at tage fejl af!
For ChildCare er det afgørende at være i øjenhøjde med børnene, og vi stræber efter at forbedre deres levevilkår. Ved oprettelse af nye profiler kan børnene være nervøse og utrygge, da de kan mærke, hvor vigtigt det er for deres familier.
Walter, vores socialarbejder, valgte en alternativ tilgang ved at sætte sig på hug foran en lille dreng. I det skærmer han drengen for tilskuere og samtidig beroliger han ham ved at fortælle, hvad der skal foregå samt at han ikke skal være nervøs og det hele nok skal gå.
Dette bevægende øjeblik understreger engagementet i at forstå og støtte hvert barn individuelt, selv når det indebærer at introducere nye kommunikationsformer, der adskiller sig fra de traditionelle ugandiske normer. I Uganda er sådan en gestus sjælden, og samtidig viser det lokalbefolkningen og familierne en anden form for opdragelse. Det er netop en sjældenhed at se, specielt en mand, sætte sig på hug for et barn.
Kulturmæssigt er børn de laveste i hierakiet.
Tak!
Vi retter en stor tak til en dedikeret fadder, der har doneret madpakker til trængende familier i området.
Den unge familie havde store smil på læberne, da de modtog en madpakke.
Kvinden på billedet mistede sin mand for et par dage siden, og hun er derfor nødsaget til at forsørge sig selv og sine børnebørn, alene.Hun dyrker afgrøder i sin have, og det er meget hårdt fysisk arbejde. Hun blev meget rørt og glad for madpakken, som kan give lidt overskud på energikontoen, og hun, for en kort stund, kan sørge sin mand og give mad på bordet til sine børnebørn.
Klar til skolestart!
Samtidig har vores lageransvarlige, Muliira, haft travlt med at pakke skoleredskaber, der vil blive distribueret til vores sponsorbørn i starten af hvert semester som en del af den løbende støtte.
Muliira og Moses er klar til udlevering af skoleredskaberne i næste uge!
