mandag den 24. marts 2014

En hel dag på Babyhjemmet

Idag har alle volontørerne været på Babyhjemmet. Emeli og Rikke startede med at tage derud i formiddags. Om mandagen er de kun tre mødre på arbejde, da Beatrice (sygeplejersken) er på kontoret med Kezia, så vi skal dække hele dagen og være sammen med børnene. 

Formiddagen gik med indendørs hygge, da regnen silede ned udenfor. Evas og Yasin havde et fint lille samspil og så ud til at hygge sig begge to. For bare få måneder siden var Yasin slet ikke i stand til at holde øjenkontakt og søgte ofte væk fra de andre børn. Det er så fantastisk at se ham en dag som i dag, hvor han både accepterer men også gengælder Evas’ kontakt. Han udvikler sig i raketfart for tiden og vi ser hele tiden nye fremskridt hos ham. Han er f.eks. også begyndt at kravle rigtigt, altså på hænder og knæ i stedet for på hænder og fødder som han har gjort hidtil. Emeli øvede grovmotorik med ham i dag og oplevede at han er meget tæt på at kunne rejse sig op selv, han behøvede kun en enkelt finger. Amazing! 






 Fred og Rikke hyggede i sofaen.    

En tur hos tandlægen

 Mandag er dagen for fysioterapi af Tom.


Da børnene var blevet puttet trak vi i malertøjet. Lidt efter kom Kathrine og Christina og hjalp til med at male, efter endnu engang at have været i Sadolin efter nye forsyninger. Da Anne-Mette og Signe var færdig med at besøge Signes sponserbarn kom de også på Babyhjemmet og tog sig af børnene. Christina og Kathrine gjorde det malerarbejde færdigt de kunne inden mureren kommer og reparerer de store huller i væggene i morgen.

En koncentreret Rikke

Kæmpe kram fra Evas

Tossede tante Mercy

Lækre Joshua
Signe og William hygger i solen.

Abekatten Timmo 


Signe møder sit sponsorbarn.

Idag var Anne-Mette og Signe ude og møde Signes nye sponsorbarn Julius.
Julius er en lille dreng på 4 år som bor sammen med sin yngre bror (på omkring 2 år) og sin far.
Signe mødte første gang Julius på et skolebesøg med Beatrice og Gavin, hvor han sad helt for sig selv under et træ og spiste sin mad. Han var tydeligt hævet i ansigtet og så i det hele taget ikke særlig tilpas ud. Beatrice, som tilser børnene, sagde at Julius var meget syg og gav ham derfor noget medicin, som skolen herefter ville sørge for at han ville få dagligt. Det er ikke normal procedure at børn som ikke er sponsorbørn bliver tilset ved disse besøg, med idet at Julius så så skidt ud, gjorde de en undtagelse. Signe følte fra øjeblikket hun så ham, at han havde brug for hendes hjælp og fik derfor sat i gang, at han kunne komme ind i UCC's sponsorprogram.
Idag så Julius meget bedre ud og på trods af lidt hoste var han meget bedre! Medicinen havde klart hjulpet ham og det var så fantastisk at vide, at han nu får faste lægetjek!
Da vi ankom til skolen var Julius inde i din klasse igang med undervisningen.
Signe havde taget en rygsæk, noget undertøj, et fyldt penalhus, papir o.lign. med til ham, så han havde lidt at starte på. I det at han kun er 4 år og aldrig har kendt til sponsorer, eller hvide mennesker generelt, var han meget nervøs og begyndte nogle gange at græde lidt, i hvad vi antager som forvirring. På trods af det var det for Signe en helt fantastiske oplevelse at vide, at han fremover vil kunne bruge hjælpen til at få et forhåbentligt lidt nemmere liv. Skole inspektøren og Gavin tog Anne-Mette og Signe med til hans hjem så man kunne se hvad han manglede men også bare for at få et indblik i hans liv. Som tak for vores besøg fik vi endda 6 æg med hjem som en gave. 

Julius og Signes første møde.

Julius med sin nye skoletaske som han har fået af Signe.


Et kort besøg hos Julius' familie og hjem.


Julius' lillebror.

Julius tegnede en tegning til Signe imens vi var hjemme hos ham.

Dagen sluttede af med en lille slikkepind.