Inden der blev alt for travlt gik Christina og Rikke en tur rundt i lejren. Vi bliver altid mødt med åbne arme og folk vil rigtig gerne snakke på trods af at ingen af os forstår hvad den anden siger. Igen idag havde vi hurtigt en hale af børn efter os som er nysgerige og gerne vil sige hej eller holde en lidt i hånden. For os er det vigtigt også at komme rundt i lejren da vi på den måde viser folket at vi bekymrer os om dem og gerne vil dem. Desuden finder vi på vores vej mange mennesker som trænger til lægehjælp og som vi derfor sender hen til teltet.
Sådan så teltet ud da vi ankom.
Christina sammen med Kezia
Rikke med en flok børn
Den lokale købmand
Nysgerrige børn ville også kigge med.
Den alt for oppustede mave er et typisk tegn på fejlernæring
Så sødt! En jerican kan man sagtens bruge som kælk.
Rikke sammen med en kvinde vi har støttet ved at købe nogle af hendes hjemmelavede kurve.
Vi nåede også lige forbi den nybagte mors telt og hilste på mor og barn som begge har det godt.
Sådan så teltet ud da vi var tilbage en time senere.
En del malariatest udførte vi i løbet af dagen. Blandt andet på denne skønne pige, som dog ikke havde malaria, men bare meget høj feber. Kort tid efter Kezia havde givet hende en feberdæmpende sirup blev hun mere frisk og kunne spise sin slikkepind.
Emeli og Kathrine havde office day. Vi startede dagen med at sortere en masse tøj, som vi har fået sponsoreret af kirken MPC i Masaka. Herefter bragte vi vores computere op til en varm seng og begyndte ellers at skrive dagbogs indlæg og lave sponsor profiler. Til frokost tid købte vi lokal mad, medbragte tæpper og holdte picnic i katwe. Vi blev kompaigneret af 30 militær biler, uden nummerplader som holdte på græsplænen, hvor militær politiet holdte pause. Vi spurgte dem hvorfor de var her og de svarede at de var her for at "lege".
Det er det fantastiske og skræmmende ved Uganda, her sker de vildeste ting, som ingen kan forklare! Det er sjovt at se, hvor forskellig den danske kultur er fra den ugandiske. Da vi spiste picnic stirrede folk på os og da Emeli skulle købe servietter i bare tæer, kom vores dag vagt hen for at se om alt var okay, for det var jo ret mystisk at vi sad på jorden og spiste mad.