Hope får sit nye korset

Christina og Rikke har været ved ortopæden i dag for at hente Hopes nye korset. Efter at Hope havde prøvet skellettet til korsettet kunne Geoffrey justere det og derefter beklæde det. Det var meget interessant at se hvordan han arbejdede i hans værksted der mest af alt mindede om et sløjdlokale. 

Da korsettet endelig var færdig skulle Hope prøve at have det på, hvilket hun ikke var synderligt begejstet for. Hun havde rigtig svært ved at finde balancen og bevæge sig rundt på samme måde som hun plejer. Geoffrey mente godt at Hope kunne have det på i seks timer i starten og derefter længere tid. Det var jeg, Rikke, dog ikke enig med ham i. Hope skal have tid til at vænne sig til det og acceptere det. For hende er det en stor omvæltning, der i starten vil gøre hende mere handicappet, men på forhåbentlig vil det på sigt hjælpe hende med at få en bedre holdning og en mere lige ryg.

Besøg på skoler og hos de gamle...

Idag var Anne-Mette og Signe med Gavin og Beatrice ude og besøge Solution skole, for at lave et sundhedstjek på sponsor børnene, samt en profil af skolen. Vi blev mødt af en utrolig venlig "head teacher", som viste os rundt på skolen og gav os en masse brugbar information omkring eleverne, området og motivationen for skolen.
Vi fik lov at hjælpe Beatrice med at tilse børnene, i form af at vi gav dem en ormekur (en pille de får hver 3 månede) samt give dem en slikkepund, hvilket faldt i god jord hos samtlige glade elever.

Herefter tog vi videre til Rhemah skolen, hvor Beatrice skulle tilse nogle flere børn.
I mellemtiden tog vi med Gavin og "the School director" ud for at besøge nogle ældre mennesker, for at se hvordan de lever deres liv.
Vi havde købt sukker, ris, majsmel, sæbe samt the med til dem alle.
Vi blev alle stederne budt velkommen og takket tusind gange for vores besøg. Selv synes vi det var en fantastiske mulighed og det var utrolig livsbekræftende at møde så dejlige mennesker.
Ét af stederne bad vi en bøn sammen med den enlige dame, som ikke havde nogle slægtninge og måtte klare alt selv, på trods af, at hun var syg med HIV og havde utrolig hævede fødder - hvilket klart hæmmede hendes gang.
Ved en anden familie blev vi budt ind i en lille "hytte" hvor den også enlige dame både sov, opholdte sig og havde et bål til at lave mad på.
Vi besøgte også et par på henholdvis 80 og 81 år, som havde holdt sammen i 60 år. De boede i et forholdvist stort hus, da de havde mange børn, som kunne hjælpe dem med deres tilværelse. Da de ville takke os for vores besøg fik vi hver en rigtig lækker avocado med hjem.
Det sidste sted vi ankom til, boede en 65 årig dame som var enlig med 4 børn. Oprindeligt havde hun haft 12 børn, men havde desværre mistet hele 8 af dem, til hvad spurgte vi ikke. En sådan skæbne er jo helt forfærdelig. Kvinden var på trods af sit hårde liv en meget positiv person. Hun boede i et forholdsvist stort hus, som hendes søn var i gang med at bygge til hende.

Hele oplevelse gav os et fantastisk syn på den "ældre befolkning" i Uganda og hvor fantastiske mennesker, Ugandere bare er!
Hele deres livssyn er så positivt, og det er helt fantastisk at opleve!