Idag kørte vi ud til et bjerg der hedder Mount Mgahinga hvor vi skulle på det der hedder Batwa-trail. Vi skulle
følge en gruppe af mænd som tilhører pygmæstammen Batwa, som indtil de blev
flyttet i 1960erne, havde boet på bjerget. De blev flyttet fordi området blevet
lavet til en fredet nationalpark. Vi fulgtes med fire Batwa-mænd og to guider.
Den ene til at oversætte, og den anden med en AK-47 til at skyde advarselsskud
efter eventuelle vilde dyr, som vi kunne risikere at møde.
Det var ikke lige den tur vi havde
forestillet os, men det endte med at blive en rigtig interessant oplevelse at
høre om hvordan de levede i skoven for bare 50 år siden. De viste os hvordan
man boede, skaffede vand, jagede, lavede ild, lavede fælder samt fortalte os en
hel del om hvad man brugte blomster og planter til. Til sidst tog de os med ned
i en underjordisk grotte, hvor kongen boede. Grotten blev også brugt som
samlingssted, madforråd og skjulested til kvinder og børn under krig. Der var
så mørkt nede i grotten at vi gik og holdt hinanden i hænderne for at undgå at
falde. På et tidspunkt blev de små lommelygter blev slukket og vi hørte en
stille sang begynde. Nogle fra landsbyen havde gemt sig i grotten og kom frem
og sang og dansede for os. Sikke en akustik der er i sådan en grotte.
Da vi kom op fra grotten igen blev vi afslutningsvis underholdt af nogle fra
lokalbefolkningen med sang og dans på ægte pygmæ maner. Efter en dejlig og
interessant dag i skoven med fire pygmæer slappede vi om aften af med lokal
aftensmad og senere hygge på værelset.
Kort briefing inden start
Red Bull i planteform
Christina og en af pygmæerne foran deres hytte
Familiens alter, hvor der blandt andet blev ofret kød. Pygmæerne fortalte dog at det oftest bare var børnene der spiste det.
Og der kom ild...
Christina, Rikke og Anne-Mette
På vej ned i den mørke grotte
Meget mørk
Sang og dans
Gruppebillede med alle dem der sang og dansede for os
Lokal er lækkert og der er altid rigeligt af det. :)
