Kisoro-tur -Batwa-trail

Idag kørte vi ud til et bjerg der hedder Mount Mgahinga hvor vi skulle på det der hedder Batwa-trail. Vi skulle følge en gruppe af mænd som tilhører pygmæstammen Batwa, som indtil de blev flyttet i 1960erne, havde boet på bjerget. De blev flyttet fordi området blevet lavet til en fredet nationalpark. Vi fulgtes med fire Batwa-mænd og to guider. Den ene til at oversætte, og den anden med en AK-47 til at skyde advarselsskud efter eventuelle vilde dyr, som vi kunne risikere at møde.

Det var ikke lige den tur vi havde forestillet os, men det endte med at blive en rigtig interessant oplevelse at høre om hvordan de levede i skoven for bare 50 år siden. De viste os hvordan man boede, skaffede vand, jagede, lavede ild, lavede fælder samt fortalte os en hel del om hvad man brugte blomster og planter til. Til sidst tog de os med ned i en underjordisk grotte, hvor kongen boede. Grotten blev også brugt som samlingssted, madforråd og skjulested til kvinder og børn under krig. Der var så mørkt nede i grotten at vi gik og holdt hinanden i hænderne for at undgå at falde. På et tidspunkt blev de små lommelygter blev slukket og vi hørte en stille sang begynde. Nogle fra landsbyen havde gemt sig i grotten og kom frem og sang og dansede for os. Sikke en akustik der er i sådan en grotte.
Da vi kom op fra grotten igen blev vi afslutningsvis underholdt af nogle fra lokalbefolkningen med sang og dans på ægte pygmæ maner. Efter en dejlig og interessant dag i skoven med fire pygmæer slappede vi om aften af med lokal aftensmad og senere hygge på værelset.

 Kort briefing inden start

 Red Bull i planteform

 Christina og en af pygmæerne foran deres hytte

 Familiens alter, hvor der blandt andet blev ofret kød. Pygmæerne fortalte dog at det oftest bare var børnene der spiste det.  

 Og der kom ild...

 Christina, Rikke og Anne-Mette

 På vej ned i den mørke grotte

 Meget mørk

 Sang og dans

Gruppebillede med alle dem der sang og dansede for os

Lokal er lækkert og der er altid rigeligt af det. :)