mandag den 18. juli 2022

Duften af barndom

Dagen startede med en kommentar om, at morgenmaden duftede af barndom. Både Esther og Mimi bliver konstant overvældet af barndomsminder i vores hus og når vi får forskelligt mad hernede. Det er virkelig hyggeligt og godt for dem at få minderne frem. 

Planlægningsmøde på UCCs kontor

Vi fortsatte dagen med et møde på kontoret med Moses og Walther, så vi fik planlagt de kommende dage her i Masaka. Carsten havde nogle forskellige arbejdsopgaver - han skulle bl.a mødes med en tømmer og en elektriker. Ruth og pigerne tog derfor ned i byen, hvor vi kender et godt pedicure/manicure sted - det kræver tid og tålmodighed, men sådan er det med mange ting hernede. Vi ledte også efter den skrædder jeg brugte for 7 år siden, så vi gik rundt i byens mørke, smalle smøger, op og ned af trapper, men desværre forgæves.

Resten af dagen brugte vi på at sortede det tøj vi har taget med til at give væk til fattige børn. Det er faktisk nogle ting vi pakkede før corona, fordi vi regnede med at få et stort team til Uganda. Vi havde nok omkring 50 færdigpakkede stykker bagage klar til at sende afsted - der er også kommet noget herned hver gang Carsten rejser, men det er slet ikke gået så hurtigt som vi havde regnet med. Så en del af det tøj vi har samlet ind er sendt videre til samarbejdspartnere som hjælper flygtinge i Danmark og Sverige. Men det var godt at få overblikket over det vi har med herned... og det gav også barndomsminder til de store piger, da de fandt noget at deres brugte tøj fra barndommen. Nu glæder vi os til at give det videre til børnehjemmet i morgen.


Sortering af tøj - der var bl.a en masse undertøj til børnrne - og det ved jeg falder i god jord, for det undertøj man kan købe hernede er ikke så god en kvalitet





/ruth