tirsdag den 12. december 2023

Juleglæde og Taknemmelighed

Juletravlheden
Midt i juletravlheden fortsætter vi vores hjertevarme arbejde takket være jeres støtte. Det er sammen med jer, at vi spreder glæde til utallige børn, som bliver sponsoreret af jer. Tusind tak for jeres støtte - det gør en enorm forskel, og vi er meget glade.

Hver dag er vi ude på vejene for at levere gaver til glade børn og familier. Juletiden er en særlig periode, og det er virkelig givende at se glæden lyse op i børns og familiers øjne overalt, hvor vi kommer. 

En familie blev meget glade for deres julegaver.

Mange nysgerrige tilskuere, når vi kommer rundt i landsbyerne. 

Man bliver aldrig træt af denne smukke og grønne natur.

Et sponsorbarn og hendes familie, som netop har modtaget julesæk, gaver og kort.

Børnene på Emmanuel børnehjemmene nyder også juleferien i haven. 

Et sponsorbarn, der netop har modtaget en cykel af sin sponsor. 
Smilet er ikke til at tage fejl af!

Og flot tøj blev også modtaget med smil.


Julegave
For nylig oplevede vi en smuk gestus fra en 'community' ved Lusango skolen. Som en tak for støtten til deres lokalsamfund samlede de frugt og grøntsager fra deres haver og forærede det til Child Care-personalet. Traditionen i Uganda er at modtage sådan en gave med et smil, og glæden blev delt, da frugterne og grøntsagerne blev fordelt på kontoret. 

Et udvalg af matoke (madbanan), bønner, casava (rodfrugt), mangoer, avokadoer, jackfruit, 
majs og papaya
Og glæden kan man ikke undgå at se hos Muliira, Harriet, Winnie, Moses og Walter.



Udflugt
Manager Moses tog også på en givende udflugt til Abdullam skolen, cirka to timers kørsel syd for Masaka og tæt på den tanzanianske grænse. Fem søskende fra denne skole flyttede ind på vores børnehjem i 2022, og Moses tog tre af dem med tilbage for at genforenes med gamle skolekammerater og genopleve området. Det blev en hjertevarm dag, hvor mange smil blev delt, og adskillige julesække og gaver blev uddelt.

Et stort gensynskram!

Et gruppebillede af de gamle skolekammerater.

Moses var travlt beskæftiget med at pakke alle julegaverne ud af bilen, 
men se lige en udsigt i baggrunden!




I øjeblikket er bønnerne klar til at blive høstet og sorteret.
Derfor ser man mange bære rundt på bunker af bønner på hovedet rundt omkring i landsbyerne. 



Vi takker jer alle for den fortsatte støtte! Husk, at der stadig er tid til at bestille julegaver indtil den 16. december, og vi gør vores yderste for at levere gaverne inden jul. 
Du kan købe via linket her: https://www.childcare.dk/webshop