mandag den 25. september 2023

Sponsorbesøg og weekendens aktiviteter

Først og fremmest har gensynsglæden været stor. Det har været en stor fornøjelse at se personalet hos UCC, personalet på Banda Lodge (Carstens hotel, og hvor jeg bor), men allerstørst må næsten være at se alle de skønne børn på Emmanuel børnehjem, hvor jeg boede i perioder da jeg var frivillig i foråret. De kom løbende med åbne arme og en kæmpe krammer.



UCC har i øjeblikket besøg af VVS installatør Christian og energispecialist Jeppe fra Danmark. De er taget herned for bl.a. at lægge rør i den nye klinik, som er ved at blive bygget ved Emmanuel skole og børnehjem. Klinikken forventes at blive åbnet næste år, som giver områdets befolkning muligheden for bedre adgang til medicinsk behandling.

Hvis du vil være med til at støtte den nye klinik, kan du følge dette link: https://www.childcare.dk/vare/st%C3%B8t-byggeriet-af-klinik-i-uganda




Udover at hjælpe til ved den nye klinik var Christian også på besøg hos sit sponsorbarn, Noalina. Christian og hans familie har sponsoret Noalinas skolegang de sidste ni år. Hun er nu 15 år gammel, og derfor skulle vi naturligvis forbi hende og hendes familie, hvor vi blev budt indenfor. I stuen hang alle lamineret sponsorbreve fra de sidste ni år, som Christians og hans familie har sendt til familien.
Ydermere blev der udvekslet gaver. Christian havde købt mad, sodavand og slik til familien hvorefter som en gestus og tegn på taknemmelighed gav familien en håndflettet kurv med avokadoer, sukkerrør og andre grøntsager. Et rørende øjeblik mellem sponsor og sponsorbarn/familie.






I fredags tog Walter (socialarbejder) og jeg på en otte timers køretur frem og tilbage til Rukungiri, som ligger tæt på grænsen til Congo. I byen ligger skolen ‘Aunt Elvi’, hvor flere UCC sponsorbørn går i skole. Da deres tredje og sidste semester på dette skoletrin netop er begyndt, uddeler organisationen en skolestartspakke, som indeholder bl.a. skriveredskaber, skolehæfter, toiletpapir, sæbe, tandbørste, tandpasta m.m. for at bidrage til at børnene får de bedste mulige forudsætninger for at kunne følge med i skolen.
Dertil var der også gaver til nogle sponsorbørn fra deres sponsorer, som altid bliver uddelt og modtaget med stor glæde.
Når UCC kommer besøg på de forskellige skoler skriver sponsorbørnene breve til deres sponsorer. Mange af børnene ved ikke, hvordan deres sponsor ser ud eller hvem de er, men de kan via brevene udtrykke deres taknemmelighed. Der bliver derfor brugt lang tid på at skrive det helt rigtige.



Da vi befandt os på skolen blev jeg inviteret med indenfor i deres systue, hvor de syede skoleuniformer til børnene. Udstyret, som blev brugt har jeg ikke set før i min levetid (kun på film😊), bl.a. med en symaskine som kun fungerede ved at træde på pladen under bordet og manuelt køres, og for at maskinen kunne virke gjaldt det dit fodarbejde.








Runkungiri ligger i det sydvestlige Uganda.


Søndag formiddag blev tilbragt i Masaka Family Church, hvor udover en masse sang og dans, prædikede Carsten i kirken. Han fortalte bl.a. om menneskets karakter, og hvordan vi er dannet af sind, krop og sjæl, og at de tre er dybt forenet. Dertil fortalte han om betydningen samt konsekvenserne af vores handlinger.

"Når man tænder for lyset, så forsvinder mørket i sit sind."




I ønskes alle en fantastisk mandag!


Mvh.
Rikke