Rikke på Babyhjemmet

I dag har Rikke været på Babyhjemmet og for en gang skyld været sammen med børnene. Med malerprojekt, undervisning og hospitalsbesøg har der ikke været meget tid til at være sammen med børnene, så det var en sand fornøjelse at kunne være nærværende og lege med dem i dag. 

Om formiddagen er de store børn i skole, så der blev nusset og krammet en del. Det blev også til en tur i sandkassen hvor børnene havde rigtig meget sjov med at tage sand-bade, hvilket ikke var så sjovt senere da sandet skulle vaskes ud af håret igen.
En god del af formiddagen blev brugt sammen med Yasin, som i dag var i et dejligt humør og top motiveret for at lege. Der blev leget ”stå op-sid ned” hvor Yasin storsmilende tog min hånd så han kunne komme op og stå, trampe lidt og så ned at sidde igen. Under hele forløbet øvede vi nogle af de tegn jeg har lært mødrene og bruge f.eks. ”lege”, ”stå op”, ”sid ned” og ”dygtig”. Senere plaskede vi lidt med vand i en balje, først for at stimulere hænderne og senere fødderne. Yasin sad med albuerne hvilende på trappetrinet over ham, mens jeg massere hans fødder og så virkelig ud til at nyde det.

Efter frokost var det tid til fysioterapi, som mødrene udfører i fællesskab. De laver øvelserne en af gangen, men deltager alle ved at hjælpe hinanden med at udføre øvelserne korrekt.

'

Herefter holdt jeg det ugentlige undervisningsmøde med mødrene. Der blev i dag talt om de sansestimulerende aktiviteter mødrene havde lavet i løbet af ugen og blev valgt nye til næste uge. Foruden det talte vi om de nøgleord der er vigtige i arbejdet med børn med særlige behov og de fik hver et ark papir med dem for endnu bedre at kunne huske det. Endeligt tog vi billeder til en plakat som mødrene skal have hængende på Babyhjemmet med de tegn de anvender.  

Beatrice viser tegnet for "glad"

Christina besøger sit sponsorbarn

I dag har Kathrine, Emeli og Christina været på Bethel Primary School i Masaka for at møde Christinas sponsorbarn Maria. Vi fulgtes med socialarbejder Barbra fra UCC. Da vi ankom til skolen blev vi vist ind i receptionen. Der skulle vi skrive i gæstebogen, imens skolelederen var ude i klasserne for at finde Maria. Jeg, Christina, var ret nervøs for mødet, da det var mærkeligt at skulle sætte ansigt på det barn jeg har sponsoreret, skrevet breve med og fået billeder af i ca. 7 år.

Da hun kom kastede hun sig i armene på mig, og vi krammede tæt og længe. Det føltes som om at vi kendte hinanden, og vi var bestemt lige begejstrede for endelig at skulle mødes. Det viste sig at hun talte rigtig godt engelsk, så selvom Barbra havde tilbudt at oversætte fra luganda til engelsk, var det slet ikke nødvendigt, og vi kunne føre lange samtaler. Jeg blev, selvom jeg har fået mange fine og korrekt skrevet breve, overrasket over hvor godt engelsk hun talte, og hvor lidt indøvet det lød. Maria og skoledirektøren viste os rundt på hele skolen, som har klasser fra babyclass til P7, og i alle klasser blev vi alle tre præsenteret, og skoledirektøren fortalte flere gange hvor taknemmelig de var for at hun var blevet sponsoreret så længe, og hvor meget de lagde vægt på den kærlighed man kan vise folk på den anden side af jorden. Da vi kom til P7, som er Marias klasse, spurgte vi hvor hendes plads var. Hun pegede ned på en række, og fortalte at hun sad mellem 3 drenge. Jeg spurgte om hun nu kunne kontrollere dem, hun grinede og svarede, at ja det kunne hun godt! 

Sam (skoleinspektør) viser os med stor glæde rundt! 

Efter vi havde fået vist klasserne, blev vi ført hen til boardingschool afdelingen hvor flere af de store piger bor. Der bor ca. 20 piger på samme værelse i køjesenge, med 3 senge i hver. De bor på boardingschool fordi det tager så meget af deres tid at gå i P7 og for at øge deres koncentration, så de ikke bruger tiden på at arbejde, men på at læse. Da vi var færdige med rundvisningen satte vi os på græsset og snakkede. Maria spurgte ind til mange af de breve jeg har skrevet til hende, om jeg stadig arbejdede samme sted i Danmark og om den gang jeg havde sendt hende en Coca-Cola. Vi snakkede om hvor hun skal hen på Secondary School næste år, og om hvordan er at bo på boardingschool. Hun fortalte at hun savnede sin mor og resten af sin familie, og vi spurgte Barbra ad om det var muligt at tage hjem og besøge familien. Det var det heldigvis, så Marias lillesøster Beatrice på ca. 8 år, blev hentet og vi fulgtes hjem til dem. 

Der bliver hygget og snakket på græsset :-)

Maria's lillebror, Steven. 

Da vi ankom blev vi mødt af pigernes mor og stedfar og en masse børn, både søskende og naboernes børn. De bor i en lejet etværelses ‘lejlighed’ på ca. 10-12 kvm2, hvor der kun lige er plads til at de alle 7 kan sove. Vi blev vist indenfor og blev budt på sodavand og bananer. Der var enormt varmt derinde, og vi snakkede om hvor frygteligt det må være at skulle sove 7 mennesker derinde. På den anden side var det dejligt at se at de bor i et rigtigt murstenshus med strøm, og en vandhane kun få meter derfra. 

De havde sørget for bananer og sodavand! 

Forældrene udtrykte deres taknemmelighed for fadderskabet, og syntes det var fantastisk at vi var kommet til Uganda. De havde også selv været nysgerrige over hvem der mon var i den anden ende, og om det nu var en virkelig person. De fandt flere af de billeder frem, som jeg har sendt i løbet af årene, og der hang tilmed et på væggen. 

Det var fedt at se hvor meget det har betydet og stadig betyder for hele familien. Inden vi gik fik vi taget billeder med hele familien, og vi har lovet at printe og laminere dem, så de kan få dem op og hænge på væggen. Da besøget var ovre fulgte vi pigerne tilbage til skole, og jeg aftalte med Maria at vi en dag snart tager ned i byen og køber lidt tøj og nogle sko til hende, og tager på restaurant og spiser lokal mad og drikker Cola. Det vakte stor begejstring og jeg glæder mig allerede til det. 

Familiebillede

Oplevelsen af endelig at møde hende og at det gik så godt betyder enormt meget for mig. Det var meget vildere end jeg nogensinde havde forestillet mig, og så dejligt bare at kunne sidde og snakke om hendes liv i Uganda og mit liv i Danmark. 

Det var også rigtig spændende for os, Kathrine og Emeli at kunne opleve mødet mellem sponsor og sponsorbarn. Da vi sad og ventede på Maria kom, blev vi begge overrasket da hun kom springende i armene på Christina, det viser bare hvor taknemmelig og glad hun var over at se Christina. Det går virkelig op for en, hvor stor betydning det, at have et sponsorbarn, har for barnet og sponsoren. 

Fantastisk! 

Nye varer til vores craftshop.

Idag hjalp Signe og Anne-Mette til med at fylde vores hylder op med nye varer i craftshoppen. Beatrice var kommet hele vejen fra Kenya til Masaka med rigtig mange flotte smykker og andet flot tilbehør til hjemmet. Ruth og Joyce stod for at få handlen hjem med priser og antal af hver ting, imens Signe og Anne-Mette stille og roligt fik gjort butikken rent og fyldt de varer op på hylderne som var gået igennem handlen.

Beatrice, Joyce og Ruth forhandler varerne på gulvet. 

Signe får styr på halskæderne.

Anne-Mette sætter de nye engle på plads på hylderne.