fredag den 21. marts 2014

En fredag i Sango Bay Flygtningelejren

I dag har Kezia, Beatrice og jeg været i Sango Bay. Jeg har assisteret Kezia og Beatrice i deres behandling af syge børn i flygtningelejren. 

 Kezia tilser en lille feberramt baby.

Beatrice forklarer hvordan medicinen skal tages.


Her bliver man testet for malaria.

Min arbejdsplads, hvor min rolle er at finde og dosere medicin til patienterne

 Denne lille pige kom vaklende ind i teltet med let spredte ben og det var der en helt klar grund til. Hun løftede op i sin nederdel og viste os et meget slemt udslæt hun havde på inderlårene og i skridtet.Massevis af smertefulde betændte små bylder var at se og Beatrice og Kezia sendte hende straks på hospitalet med en formodning om at det var herpes. Jeg spurgte Kezia om hun havde fået det ved et seksuelt overgreb, hvortil hun svarede at det kunne man desværre aldrig vide.

.

Hun havde også store plamager af infektion i ansigtet og i hovedbunden. Stakkels lille pige. 


 Som altid var der masser af mennesker der gerne ville tilses. Mange af dem led af malaria og fik derfor behandling derimod. Nogle stykker var så syge og fuldstændig dehydrerede efter at have kastet op i en uge, så dem havde vi liggende i teltet hele dagen. På den måde kunne vi give dem sukker/salt vand og feber og kvalmestillende sirup. To af dem endte med at blive sendt på hospitalet sidst på dagen for at få et væskedrop.


 Et forældrepar kom forbi med deres tvillinger for at sige tak for hjælpen. Sidst lægerne var herude fik tvillingerne hjælp og de har det nu rigtig fint. En lille solstrålehistorie om en lille familie i en stor flygtningelejr.