Christina på Babyhjemmet

I dag var Christina på babyhjemmet. Det var en stille og rolig dag, hvor der var masser af tid til at hygge. Yasin var helt i hopla og der blev leget 'stå op-sid ned' i omkring 1 time før formiddagssnack. Efter snack blev der hygget med de andre børn, som en ad gangen kom over for at sidde på skødet og putte og nusse. Vi legede i sandkassen og der blev givet rulleture i vasketøjskurven, til stor glæde for alle børnene, som var rigtig dygtige til at vente på at det blev deres tur. Yasin fik sig en formiddagslur på Christinas mave, mens de andre legede sanglege med Mama Rose. Der blev bl.a. sunget 'Shake shake the mangotree – one for you and one for me' og 'Dance dance and get af bottle of soda – SODA'.

To af de yngste børn Dorcas og Evas er i træning til at smide bleen, så der blev øvet at gå på potte, og Mama Rose øvede med børnene hvordan man viser 'tisse' med tegn til tale. Det blev der grinet meget over, både af børnene og mødrene. Derudover skal det øves at gå, når man pludselig ikke har 4 stykker stof mellem benene.

Til frokost spiste Mama Agnes med Yasin, og det var dejligt at se hvordan mødrene finder den måde at spise med ham på, som fungerer bedst for dem.

Med Hope til børnelæge

Idag har Mamma Sharon og jeg været hos børnelægen på Masakas hospital med Hope. Efter lidt tid i venteområdet, kom vi ind til en meget dygtig og kvalificeret læge. Han undersøgte Hope meget nøje; hun blev målt og vejet, blev lyttet på hjerte og lunger, fik målt blodtryk, blev undersøgt ift. hvor langt hun er i puberteten og fik taget blodprøver. Det var virkelig fedt at opleve en læge som rent faktisk turde at røre ved Hope og ikke bare undersøgte hende fra den anden side af sit skrivebord. 

Resultaterne på blodprøverne kunne vi først få en til to timer senere og jeg inviterede derfor Hope og Sharon på frokost i Volontørhuset. Hope var yderst tilfreds med at spise boller med peanutbutter og klemte hele tre samt tre bananer ned.

 "Mmmmh mmhh", sagde Hope under hele måltidet.

Efter frokost gik Sharon tilbage på hospitalet, mens Hope og jeg hvilede os på mit og Christinas værelse.

Sharon kom tilbage fra hospitalet knap tre timer senere, da det (som det så ofte gør, her i Uganda) tog længere tid end forventet at få resultaterne og efterfølgende tale med lægen igen. Da jeg var blevet i huset med Hope, og havde jeg muligheden for at forkæle hende lidt mere end normalt og give hende en masse opmærksomhed. Efter en tur på byens klinik efter medicin tog Hope og Sharon tilbage på Babyhjemmet efter endnu en lang dag med hospitalsbesøg.

Dagens billeder fra Hope Primary School, Hope Comprehensive and St Gregory Butende