torsdag den 20. februar 2014

Med Hope til børnelæge

Idag har Mamma Sharon og jeg været hos børnelægen på Masakas hospital med Hope. Efter lidt tid i venteområdet, kom vi ind til en meget dygtig og kvalificeret læge. Han undersøgte Hope meget nøje; hun blev målt og vejet, blev lyttet på hjerte og lunger, fik målt blodtryk, blev undersøgt ift. hvor langt hun er i puberteten og fik taget blodprøver. Det var virkelig fedt at opleve en læge som rent faktisk turde at røre ved Hope og ikke bare undersøgte hende fra den anden side af sit skrivebord. 


Resultaterne på blodprøverne kunne vi først få en til to timer senere og jeg inviterede derfor Hope og Sharon på frokost i Volontørhuset. Hope var yderst tilfreds med at spise boller med peanutbutter og klemte hele tre samt tre bananer ned.

 "Mmmmh mmhh", sagde Hope under hele måltidet.

Efter frokost gik Sharon tilbage på hospitalet, mens Hope og jeg hvilede os på mit og Christinas værelse.
Sharon kom tilbage fra hospitalet knap tre timer senere, da det (som det så ofte gør, her i Uganda) tog længere tid end forventet at få resultaterne og efterfølgende tale med lægen igen. Da jeg var blevet i huset med Hope, og havde jeg muligheden for at forkæle hende lidt mere end normalt og give hende en masse opmærksomhed. Efter en tur på byens klinik efter medicin tog Hope og Sharon tilbage på Babyhjemmet efter endnu en lang dag med hospitalsbesøg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar