Torsdag og fredag var vi i Kampala, Ugandas hovedstad, som ligger ca 3 timers kørsel fra Masaka (plus ekstra tid hvis man lander i en trafikkø eller kun kan køre 20 - 40 km i timen bag langsomme lastbiler).
Torsdag besøgte vi vores indiske frisør, som har klippet hele familien i de 12 år vi boede hernede. Det var skønt at se hende igen og hele familien fik en tur med saksen.
Vi overnattede på et hotel, som vi fandt inden mørkets frembrud dvs inden kl 19. Hotelværelset var ok, men der var meget larm udefra først fra et diskotek i nærheden og senere kunne man høre toget komme futtende forbi med hornet i bund, for at sikre fri passage på skinnerne. Men jeg kan allivegel komme i tvivl om det værste var lydende eller det syntetiske sengetøj, som er ganske forfærdeligt i varmen!!
Fredag morgen var vi i hvert fald klar til at tage på craft markedet for at købe afrikansk kunsthåndværk. Selvom det er mange år siden jeg sidst har været der kunne mine trofaste samarbejdspartnere genkende mig og vi fik hurtigt forhandlet gode priser på de ting vi købte med hjem til vores lille skurvognsbutik i Klarup.
Inden turen gik tilbage til Masaka købte vi forskellige varer med hjem til Masaka, så det føltes som at være tilbage til den tid hvor vi boede her og havde mange indkøbsture til storbyen. Men der er heldigvis kommet mange flere produkter på hylderne i butikkerne lokalt, så der er ikke længere lige så mange ting der kun kan købes i hovedstaden. På et tidspunkt kom vi forbi den bank vi besøgte mange gange da vi flyttede til Uganda for snart 19 år siden, dengang var det nemlig det eneste sted i Uganda hvor man kunne hæve penge med visakort - og nu kan man betale med visakort i det fleste store butikker og selvfølgelig hæve penge ved alle banker, så der er sket en stor udvikling.
Moses og Walter har været på udflugt med omkring 90 fadderbørn fra Emmamuel skole og Gods Grace. De har været i Kampala og i zoologisk have. Jeg skriver dagbog om deres udflugt når jeg kan få billederne på mandag - lige nu nyder de en velfortjent weekend :-)
I dag har der været bryllup på Banda. En af vores tidligere fadderbørn, Jimmy, som nu er færdiguddannet vvs'er blev gift med hans søde kone Miriam. Et typisk bryllup i Uganda er meget stort og dyrt. Det kræver mange penge og meget forberedelse, så det kommende brudepar bruger flere måneder på at indsamle penge hos venner og bekendte, så de kan holde et flot bryllup. Bryllupet i dag var atypisk. fordi det var et par som havde et stort ønske om at være lovformligt gift inden deres barn bliver født. Derfor arrangerede de deres bryllup som et low-budget bryllup med få gæster og alt blev arrangeret på få dage. I går var Miriam i byen for at leje en brudekjole, men hun kunne ikke finde en hun havde råd til, så hun valgte en flot "changing-dress" (alle brude i Uganda skifter kjoler et par gange). Hun var lidt ked af at der ikke var råd til en rigtig hvid brudekjole, men i dag knap 4 timer før vielsen fik hun en smuk hvid brudekjole på mirakuløs vis, da en lokal kvinde hørte om hendes situation og lånte hende en brudekjole uden beregning.
Pigerne og jeg brugte formiddagen på at pynte op til fest på banda, for normalt betaler man i dyre domme for at få en bryllupsdekoratør til at pynte op, men det havde de heller ikke råd til, så jeg synes, at det mindste vi kunne gøre var at pynte lidt op med det vi havde + et par hurtige indkøb for under 100 kr. Brudeparet og deres få gæster var glade for at vi havde overrasket dem med at pynte op. De havde en dejlig og hyggelig bryllupsdag.
Vi havde hængt blomster op rundt omkring i loftet, pyntet med blomster på bordene og draperet et stykke stof omkring indgangen til det ellers kedelige lokale på banda, hvor brylluppet skulle være
I morges kom en anden ung mand også forbi, Hassan. Han er en af de knægte fra nabolaget, som vores søn Elias er vokset op sammen med og har leget en del sammen med. Han kunne fortælle, at han nu er færdiguddannet sygeplejerske og har selv startet en klinik, så det var også skønt at høre.
/ruth
