Vi har haft travlt på kontoret med at uddele online gaver til vores fadderbørn. Vores socialarbejder, Walter, og frivillige, Nikoline, har besøgt flere skoler for at hilse på vores fantastiske børn og overrække gaver til dem, der skulle have det. Stemningen har været i top, og det er altid en fornøjelse at møde børnene ansigt til ansigt og se deres glæde.
Byggeri ved Emmanuel
Derudover skrider byggeriet ved Emmanuel fremad. Vores dygtige medarbejdere Moses, Walter, Winnie og Boas har for nylig trukket i arbejdshandskerne og taget fat på fundamentet til de nye medarbejderboliger. Byggeriet forventes færdigt i 2025, hvorefter personalet vil kunne bo der i hverdagene. Det er et utrolig spændende projekt, som vi glæder os til at følge tæt!
Personalemøde på Emmanuel med alle skolens lærere og UCC kontorpersonalet.