mandag den 3. februar 2014

Jordkøb, ny hjemmeside, skolestart mm

Sikke en travl dag... Carsten har længe arbejdet på at finde et stykke jord, som vi kan købe til organisationen, - og nu er det endelig lykkedes at finde jorden og få handlen i hus. I dag var han sammen med Moses ude for at gå rundt om hele jordstykket som pt bliver brugt som ananasmark. Vores fremtidsplaner er, at bruge jorden til at bygge et nyt børnehjem, men indtil videre fortsætter vi med at dyrke ananas på jorden, som er doneret af privat bidragsyder.

Aftalen laves mundtligt i dag - udfærdiges på skrift i morgen

Jorden ligger tæt på Geralds skole Emmanuel, så han er med i alle aftaler og skal hjælpe med at tilse ananasmarken - og forhåbentlig med tiden børnehjemmet (Gerald er ham i den ternede skjorte)

Ananas

Carsten fik også lanceret den nye hjemmeside... så nu er vi igang her, og vi håber at all finder den simpel og brugervenlig. Der er selvfølgelig stadig nogle ting vi skal opdatere på siden, men der er nok alligevel mindst lige så mange oplysninger som vi havde på den "gamle" hjemmeside, især i kraft af den nye FAQ her på siden.

Volontørene var på babyhjemmet for at lege med børnene. Fra i morgen tager de på riverrafting-tur til Jinja, så det bliver sandsynligvis den eneste dag i denne uge, at de kommer på besøg på babyhjemmet.

Gavin kørte til Hope primary, Hope Comprehensive og Lusango sammen med Spohie, som er praktikant hos UCC i de kommende uger. De kørte også forbi et par af de familier vi har særlig fokus på, Kyambadde og hans familie samt Josephine og James (tidligere babyhjemsbørn) og deres familie.

En matron fra Hope Primary tjekker op på skolematerialerne

 Glade elever fra Hope Comprehensive - klar til nye udfordringer i det kommende skoleår

 Nye sko er også en super god gave her ved skolestart - og denne dreng har også fået en cykel. så der er ikke noget at sige til, at han er glad!

En af Kyambaddes søstre og hans lillebror, som har været syg. Han er underernæret, men har det allerede bedre end da vi så ham første gang for ca 3 uger siden. Måske en har lyst til at blive hans fadder så han kan få lidt ekstra mad hver måned? Skriv en email til mig hvis du får det på hjerte

James og Josepine og deres storebrødre - alle klar til skolestart!

/rj

1 kommentar: