søndag den 16. februar 2014

Overnatning på White Angel

Hej alle sammen
Igår tog Rikke, Emeli og jeg med en taxa ud til White Angel, hvor vi skulle overnatte en enkelt nat. Vi havde pakket telt, madrasser og masser af vand og så var vi klar til at være sammen med alle børnene. 

Rikke havde taget noget tøj med til nogle af børnene og en masse klistermærker og snore med flag, som Kamilla (tidligere volontør) havde efterladt. Børnene var helt vilde med dem og valgte, at klistre dem i hele hovedet. De havde det så sjovt! 

Susan er vild med klistermærkerne!

Emeli hygger :-)
Rikke hjælper til med at forberede matoke!
Det blev tid til mad og det er selvfølgelig lokalmad - så man ved aldrig helt hvad man kan forvente. Vi fik serveret cassava med bønner og en sovs af en art. Det var måske (underdrivelse) ikke lige vores kop te. Men vi forsøgte at spise for at være høflige.. Emeli blev inspireret af børnene og satte sig ned på gulvet og spiste med hænderne. Men det var lidt noget griseri. :-)

Børnenes drikkevand.

Vi fik også lov til, at gå med børnene ned og hente vand. Vandet var helt gråt og på ingen måde rent. Det var næsten ubehageligt at se dem drikke det, fordi de var så tørstige. Tænk, at man ikke har adgang til helt rent vand?

Det er der ingen danske børn der kan! Vi kunne heller ikke….

Efter vores måltid tog vi så børnene i hånen og gik over til den lokale fodboldbane, hvor vi spillede fodbold med nabobørnene. Børnene var ellevilde og vi ligeså, men slet ikke vant til så meget motion i 30 graders vejr! Emeli og jeg fik da også lige scoret et mål selvom fodboldstjernen Patrick var hurtig til at tackle os. Der var self. Også tid til lidt hygge på sidelinjen ;-) 

Emeli giver den gas på fodboldbanen!
Sifa sørger for at se godt ud! Og selvfølgelig at der ikke kommer nogle mål ind :-)


Holder lige pause med Favor!
Efter en times intens fodbold kamp travede vi hjemad, hvor børnene igen var klar på leg i form af banke bøf! Så da legen ebbede ud og børnene skulle øve deres sang til kirken, stod vi udmattede og lyttede til deres smukke stemmer. 

Børnene øver sang til kirke. 
Da klokken var omkring otte om aften og vi var både trætte og sultne, skulle vi eeeendelig have mad! Vi fik serveret lækre ris og en gryde med en sovs. Vi forestillede os en lækker sovs med svin eller oksekød, men fik os noget af en overraskelse da vi tog en skefuld op..... Det var en fiskesovs med silverfish i, som er sådan nogle små sølvfarvede fisk. Og det smagte bare virkelig ikke særlig godt. Så vi fik ris til aftensmad og det bliver man jo også en slags mæt af. Så vi gik lidt sultne i seng! 
Øv, der er fisk i sovsen!
Rikke og Kathrine er så klar til porridge :-)
Stella leder bønnen.
Vi skulle sove i hus nummer to og børnene derinde ville slet ikke sove, når vi var der. Inden sengetid beder de og når man “lever” med dem, er man også med til det. Det er meget mere intenst end at bede en stille bøn inde i sig selv. Personligt synes jeg, at det var en smule voldsomt at være vidne til, fordi de pludselig hæver stemmen. Emeli og Rikke fandt det interessant at se. Ved halv ti tiden var de heldigvis lige så trætte som os og vi krøb til køjs. Vi valgte at sove indenfor på madrasser og bade og i myggespray i stedet for at sove i telt!

Vi er klar til at sove! 
Der bliver vasket gulv!
Søndag morgen skulle vi i kirke, men inden da var der lige nogle pligter der skulle udføres. Fx skulle børnene vaske de sko de skulle have på, så de så pæne ud i kirken. Gulvet omkring de tre huse skulle også vaskes. Ting som man slet ikke ville tænke på, at bruge tid på som barn i Danmark. Man ville da synes ens forældre var for åndssvage! Her gjorde børnene det med fuld respekt til mødrene. 



Morgenmaden bestod af chapati og mælk med the...

Vi gik til gudstjeneste og sad der i fire stive timer. En lidt lang gudstjeneste, må man vist godt sige! Børnene fra White Angel optrådte med den sang, som de øvede lørdag. Der var meget fokus på sang og dans under gudstjenesten og de gør det ikke helhjertet!
Der er også en del undervisning og dagens emne var drømme og visioner. Man kan virkelig mærke, hvor anderledes deres tro er i forhold til ens egen. I kirken sang de om håb, drømme, om at holde ud og forsage djævlen. Det var så fedt at se, hvor oprigtig glade de var og måden de takker Gud for deres liv. 

Kirken, hvor vi skulle sidde i havestolene! 
Børnene synger i kirken!
Så smuk pige i kirken!
Koret hvor blandt andet mødrene fra White Angel også synger!
Om lørdagen havde de tilberedt mad i lange baner. Det fik vi så lov til, at nyde godt af efter kirke. Og det var så fantastisk. Det måltid opvejede maden fra om lørdagen. Der var den lækreste peanutsauce, matoke, ris, svinekød og sovs og ananas. Det ville ingen ende tage, for vi spiste op! Vi fik sagt farvel til alle børnene og takkede for to rigtig gode dage på White Angel. Vi synes alle, at det har været godt at leve “ligesom dem”. Som fx at tisse i et hul og gå med dem i kirke og spise (eller forsøge) porridge. 
Festmåltidet!

Det blev lige et langt indlæg, men vi oplevede også meget. Her til sidst kommer lige lidt ekstra billeder.



Der bliver ordnet kort på…. jorden! 
Der hygges! 
Emeli hygger med Susan :-) 


Hej hej.. :-)














Ingen kommentarer:

Send en kommentar