I dag var Christina og Rikke på
babyhjemmet, hvor der blev leget forskellige lege. Bla. I sandkassen,
på gyngen og med LEGOklodser i stuen. Yasin var temmelig træt og
faldt i søvn på Rikkes mave, imens de andre løb kapløb med mama
Sharon. Christina brugte tid sammen med Hope, som lå på en hynde
ude på græsset, og fik hånd – og ansigtmassage. Det var intens
stimuli, så efter formiddagssnack gik Hope i seng.
Der blev også tid til en gyngetur med mama Rose
Efter Yasins lur var han i hopla og
Rikke og Yasin legede legen 'stå op – sid ned – stå op – sid
ned', til stor glæde for Yasin. Der blev også øvet 'giv og tag'
med klodser. Under samspillet kunne man se at Yasin var koncentreret
og Rikke havde hans fulde opmærksomhed.
Se lige hvor lækker jeg er!
Da Rikke kom til babyhjemmet første gang for 2½ måned siden, var det svært bare at få øjenkontakt med Yasin. Der er sket en enorm udvikling, og det sker oftere og oftere at vi får øjenkontakt.
Til frokost spiste mama Sharon med Yasin. Rikke har haft som fokuspunkt, at Yasin skal være mere selvstændig under måltidet og bl.a. Selv føre skeen i stedet for at blive madet. Det var til stor glæde, at se at mama Sharon brugte flere af de 'Tegn-til-tale'-tegn, som Rikke har introduceret mødrene for.
Nu kan jeg næsten selv!
Efter børnene var puttet,
'underviste' Rikke i kommunikation og samvær med Hope og Yasin. Det
er tredje gang Rikke 'underviser' og det er dejligt at se, hvor
engagerede mødrene er i de nye inputs. En af de ting Rikke fokuserer
på er at lære mødrene 'Tegn-til-tale' for at give Hope og Yasin
alternative kommunikationsmuligheder, da ingen af dem har sprog. I
dag blevet der føjet lidt flere tegn til repetoiret. Vi snakkede
også om muligheden for at få sponsoreret bleer til Yasin, da det
ville forbedre hans gang at slippe for fire lag stof mellem benene.
Da vi kom hjem havde pigerne lavet lækker frokost, som blev nydt på terrassen. Efter frokost gik Rikke, Anne-Mette og Signe ned til byen for at købe ind, imens Kathrine, Emeli og Christina slappede af ved poolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar