Takket være en masse fantastiske faddere, så bliver juleglæden spredt blandt vores mange fadderbørn i Uganda. Kontoret har travlt med at pakke julesække, som bliver delt ud på skolerne. Mange af børnene er i gang med eksamener inden deres juleferie, og det er en fornøjelse at se de store smil, som gaverne frembringer.
Tusind tak for jeres støtte!
Julegaver kan købes frem til den 15. december, så kontoret har den sidste uge inden juleaften til at levere de sidste gaver.
Besøg fra Danmark
Vores fadder, Jannick, har besøgt os i Uganda. Sammen med vores socialarbejder, Walter, tog han ud for at møde sit fadderbarn og dennes familie. Under sit besøg på Emmanuel-skolen medbragte Jannik slik til alle børnene, hvilket skabte stor glæde.
Mange tak for besøget, Jannick!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar