I anledningen af at Primary 7 (de ældste elever i grundskolen) snart afslutter deres grundskole og skal videre på high school, holdte Emmanuel skole en afslutningsfest/dimission i lørdags.
Dagen bestod af leg, sang, bøn, frokost og kage. Eleverne kom i deres fineste tøj, og det var en stor begivenhed for dem. Der blev holdt taler af både elever, lærer, rektor og manager ved UCC, Moses. Der var underholdningsindslag med sang og dans af eleverne. Derudover blev et festmåltid serveret, som bestod af matoke (madbanan), jordnøddemos, kål, ris, grøntsager og gryderet.
Dagen var en succes - både børn og voksne gik glade hjem sent på eftermiddagen.
Efter arrangementet blev jeg og havde eftermiddagen hos Emmanuel børnehjems børnene. Vi hyggede med sæbebobler, som jeg havde medbragt fra Danmark. Vi afsluttede dagen på legepladsen, som står som ny efter den er blevet slebet og malet.
Mvh.
Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar