tirsdag den 2. juli 2019

Tur til Emmanuel Community School etc.

Socialarbejder Walter kørte sammen med et team ud til Emmanuel Community School i løbet af formiddagen. Mere end 280 elever studerer på denne skole, og 93 modtager på nuværende tidspunkt fadderstøtte gennem UCC. Organisationens nyansatte sygeplejerske, Priscilla, var med i dag for at tilse Emmanuel Home's otte skønne børn, som trives på børnehjemmet, der nu har eksisteret siden begyndelsen af december 2018.

Christian var med og fik tilset sin kaffeplantage sammen med skoleinspektør, Ivan.

Dejligt fællesbillede af Emmanuel Home's otte børn og ansatte socialarbejder, Rebecca (i grøn kjole).
Yderst til venstre ses UCC's ansatte sygeplejerske, Priscilla.

  
Søde elever nyder en formiddags-snack ved Emmanuel Community School.

Christian i sin kaffeplantage sammen med mr Ivan.

Kaffebuskene trænger til grundige beskæringer. Christian har sørget for at medbringe solidt værktøj fra Danmark til Ivan, som er ansvarlig for plantagens vedligeholdelse, når Christian ikke er i Uganda.

På UCC's kontor arbejder sekretær, Harriet, og socialarbejderne i denne uge med at få lagt sidste hånd på det store indtastningsarbejde af fadderbørns profiler for 2019. Hen over forårsmånederne har socialarbejdere ude på skolerne været behjælpelige med den store opdateringsopgave for samtlige fadderbørn, men hele mulivitten skal efterfølgende indtastes og gøres klar i faddermapperne.
Om alt går vel, vil de opdaterede profiler blive tilgængelige i faddermapperne i løbet af næste uge.

Harriet har travlt! Alt i mens den store opgave med opdateringer af profiltekster helst skal blive gjort færdig i løbet af denne uge, så skal også billeder af børn med gaver fra onlineshop-ordrer uploades i faddermapper. 

På Café Frikadellen havde Nathan travlt ved kødhakkemaskinen, hvor der i dag blev hakket mange kilo svinekød. I morgen skal der steges frikadeller.

/JS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar