mandag den 13. november 2017

EKSAMENSTID FOR PRIMARY-ELEVER

Om blot 2-3 ugers tid afsluttes skoleåret for de fleste primary- og secondary-skoler i Uganda, og elever og lærere kan se frem til en velfortjent lang jule- og nytårsferie, som strækker sig langt ind i januar måned. Først ved udgangen af januar 2018 tages der atter hul på et nyt skoleår.

For elever i primary-afsnittet er tiden for prøver og eksamener kommet. Elever på klassetrinene, P1-P2-P3-P4-P5-P6 testes i denne uge i flere fag, og de skriftlige prøver pointgives efterfølgende af skolernes lærerstab. Først ved udgangen af november måned og i forbindelse med afslutningen på skoleåret frigives eksamensresultaterne. Til den tid vil den enkelte elev kende sit faglige niveau samt vide, om han/hun er egnet/kvalificeret til at rykke videre op på næste klassetrin efter nytår.

På UCC's kontor vælter juleordrerne stadig ind, og bogholder Babra har travlt særligt i morgentimerne med at få printet alle ordresedlerne ud. Når dette er gjort, kan Ruth og co. på onlineshoplagret tage sig af pakkearbejdet, inden Wilberforce kører af sted ud på skolerne med bilen fuld af pakker til glade og forventningsfulde fadderbørn.

Bogholder Babra på sit kontor.

  

 
Julesække, legetøjsgaver, snackpacks og meget mget mere er blandt de mange julegaver, som deles ud til rigtig mange fadderbørn i denne tid.

 
Wilberforce tager et stort slæb 'i felten' med uddelingen af de mange julepakker.

Mandagsholdet i Café Frikadellen - fra venstsre: Nathan (kok), Anitha (servitrice) og Nicholas (hjælpekok)


/JS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar