fredag den 16. maj 2014

Mirakel i Sango Bay

I dag tog vi 16 personer ud til Sango Bay.
Fra UCC var Emeli, Kathrine, Kezia, Beatrice, Melissa, Ronni, Ida og hendes familie. Udover var der to svenske volontører fra en anden organisation og 4 amerikanere.

Et par piger er lige kommet ind i lægeteltet, hvor der i det mindste er lidt ly for regnen

Regn, mudder, kulde... 

Sygeplejskerne startede deres arbejde og teltet var som altid fyldt fra start af. Emeli og Kathrine tog til Sango Bays hovedkvarter for at følge op på vandforsynings situationen. Og de kunne ikke tro deres egne øjne! Vandrensningssystemet var nemlig endelig endelig sat op og flygtningene kan nu få rent vand! Det er virkelig et mirakel, som betyder at flygtningene ikke længere skal drikke urent vand, som forårsager mange af de sygdomme lægeteamet behandler hver uge. De stolte police officers viste os hvordan vandsystemet var stillet op i mosen tæt på søen. Vandet fra søen kommer igennem og bliver renset og er derefter klar til at blive hentet. 
Det var så fantastisk at se, at det virkede og hvor glade alle var for rent vand. 
Vi håber på, at kunne se en forbedring i forhold til deres helbred, da det beskidte vand forårsagede rigtig mange sygdomme. Godt nok har det taget meget lang tid for at Sango Bay kunne få rent vand, men nu har de det og det er det vigtigste. Vi er så glade!

Emeli og en af de tilsynsførende i lejren. Vandforsyningerne virker :-)

Trods den silende regn bliver børnene sendt ned efter vand, rent vand! 

Vådt og barfodet - det er volontørenes motivation til at indsamle midler til sko til alle i lejren. Kontakt os hvis du ønsker at hjælpe.

Kathrine med vandforsyningerne i baggrunden

Da der var rigtig mange mennesker med os, kunne vi ikke alle assistere lægerne. Emeli og Kathrine brugte derfor en hel del tid i lejren på at gå rundt og snakke med folk. Vi snakkede med forskellige og fik nogle af deres historier. Vi vil lave et seperat indlæg om dette. Vi fik en god forklaring af hvad der egentlig var sket og hvordan deres liv havde været før. Det var "fedt" at traske rundt i campen med en masse børn i mudder og vand til knæene og være på deres niveau. Det er i forvejen svært at være derude velvidende at man bare kan tage hjem. Så hvis vi ikke kan hjælpe i lægeteltet, vil vi gerne se hvordan deres hverdag er og hvordan det føles at gå rundt en hel dag i mudder og kulde!

I lægeteltet var der fyldt hele dagen og igen i dag måtte vi gå derfra uden at have hjulpet alle. Det er en så forfærdelig følelse! Derfor vil det være helt fantastisk hvis nogen kender nogen som har lyst til, at hjælpe som sygeplejerske eller læge. Der er virkelig brug for hjælp!

Mange patienter i lægeteltet - og de er alle desperate for at få behandling. TAK til vores sundhedspersonale for den store indsats I yder

Køen i lægeteltet...

/ku


Ingen kommentarer:

Send en kommentar