tirsdag den 1. april 2014

Tur til Namirembe og ananasmark med dansk efterskole


I dag har Kathrine, Ida og Christina været med i fiskerlandsbyen Namirembe, sammen med Carsten og den nordjyske efterskole som var på besøg hos UCC et par dage. Vi havde også Kezia, Brenda og Beatrice med.
Horne Efterskole og Christina 

Da vi ankom til landsbyen blev vi volontørere bedt om at vise efterskolen rundt i byen og slutte af på skolen God's Grace. Da vi blev bedt om at vise rundt, kunne vi alle mærke et nag af usikkerhed.. Kunne vi mon finde ud af det, sådan et sted som Namirembe, hvor befolkningen primært består af misbrugere og kriminelle? Vi viste efterskolen rundt så godt vi kunne, fortalte dem det hvad vi viste om landsbyen og prøvede at forklare dem om børnenes forhold, og hvorfor det er så vigtigt at der er en skole og dermed et helle for børnene i dagtimerne.
Kezia er vellidt blandt børnene også i Fiskerlandsbyen!
Eleverne på skolen virkede interesserede og spurgte meget ind til stedet og det vi så. Heldigvis var vi alle tre enige om at det var gået rigtig godt og at vi var vokset lidt med opgaven. Det er dejligt at få lov til at vise at man godt kan, en gang i mellem!

Ida og Carsten på God's Grace School
God's Grace har en venskabsskole i Sverige til stor glæde for Ida, som sang Sveriges nationalsang "Du gamla, du fria"
Da vi kom ud på God's Grace blev vi, ligesom sidst vi var derude mødt af børn der kom løbende, vinkede og synes det var skønt og spændende at vi var der. Eleverne fra efterskolen fik rundvisning på skolen sammen med Ida, imens Kathrine og Christina satte sig ind på rektors kontor for at hjælpe Beatrice som var i gang med at lave helbredsundersøgelser på børnene.

Beatrice og Kezia tilser børnene
Efterskoleeleverne hygger med nogle af de lokale børn
Til frokost skulle efterskolen smage den samme fisk, som vi fik første gang vi var derude. Friturestegt tilapia. Heldigvis kunne de fleste af eleverne også godt lide fisken og spise rub og stub. Christina, som er vegetar havde taget egen frokost (kiks) med, men da der stod flere børn udenfor kirken, hvor vi spiste blev de jo nødt til at få en kiks og pludselig var der ikke flere tilbage.
Ida lige inden vi skal ind og spise fisk. Børnene flokkes foran kirken, som er fyldt med hvide mennesker!
Alle får fisk!
Ida smager tilapia for første gang og det är jättegott! 
Børnene synes at det var spændende, at vi sad og spiste inde i kirken. De kunne ikke lade være med at stikke hovederne ind og se hvad vi mon lavede… ;-) 
Kathrine fik den ide at give resten af hende og Idas fisk til de børn og voksne der stod omkring skolen, det faldt i rigtig god smag og vi brugte lang til på at forklare dem at de skulle dele med hinanden. Da vi var færdige med det, fik vi efterskoleeleverne til at gøre det samme, og så var der fest omkring kirken!


Fisken var til stor glæde!
De her oplevelse er helt fantastiske!
Nogle af efterskoleeleverne var også med til at give deres fiskerester til børnene. 

To af de drengene var så seje til at spise fisken! Jebale ko.
Da vi skulle tilbage blev vi delt op i to grupper, for at undgå at lade en gruppe på omkring 30 mzunguer gå rundt i byen på en gang. Det virker enormt massivt et sted, hvor de sjældent ser hvide mennesker og slet ikke så mange på en gang.



Da vi gik rundt anden gang havde vi alle tre en oplevelse af at nogle af eleverne blev bange for indbyggerne når de henvendte sig og kom tæt på. Vi måtte derfor bruge alt vi har lært af at være her i længere tid, berolige eleverne og selv være dem der f.eks. gik bagerst.

Hus i Fiskerlandsbyen… Rimelig skævt!
Vi synes alle tre det er spændende at være i Namirembe, at snakke med en anden type folk, at se hvordan folk kan bo og se de smil der er til trods for de barske omstændigheder. Det sætter tingene i perspektiv at se folk være så fattige, være misbrugere og se børn der vokser op i det og alligevel stadig kan smile og grine og lege som andre børn. Vi synes turen med efterskolen gav vores oplevelse et ekstra aspekt. Nemlig at vi kunne mærke at det faldt os naturligt at smile til de lokale, snakke med de voksne, snakke og lege med børnene og ikke lade os genere af at de er beskidte og lugter lidt. Vi kunne godt se og mærke på eleverne fra efterskolen at ikke alle var lige komfortable i det at have et barn på armen, som har mudder på trøjen og snot i panden.


Svingtur blev der også tid til!
Efter besøget i Namirembe kørte vi alle ud til den ananasmark som Carsten har købt. Her mødte vi den lokale skole, som bød os velkommen med flere sange og dans.


Efterfølgende skulle vi selv være med og legede bl.a. en leg med børnene hvor læreren råbte 'mingle mingle' og til sidst et tal. Derefter gjaldt det så om at gå sammen i grupper på det antal som læreren havde råbt. Hvis man ikke var i en gruppe med det rigtige tal, røg man ud af legen.


Det var enormt sjovt og vi grinede alle sammen. Vi skulle også lave en stor cirkel og lave 'en lille and med vinge' (som vi jo fra tidligere har oplevet være en stor succes).



Til sidst gik vi alle ned i ananasmarken og plukkede hver en ananas. Vi havde allieret os med nogle børn fra skolen, som syntes det var skønt at gå rundt sammen med os og finde ananas, og få en masse ros for hver gang de fandt en (det er slet ikke så nemt som man skulle tro!).

Sådan ser ananasplanten ud!

Som man kan se på billedet af Christina, så var det en ren fest at plukke ananas og bare generelt stemningen på marken efter en alt for god dag.

Da vi kom hjem til Masaka nåede vi lige ind af døren, skiftede vores tøj, som lugtede lidt af fisk og gik derefter ned på Cafeen hvor der var lavet barbecue. Her skulle vi alle 7 mødes med efterskolen, spise middag og derefter tale lidt om hvilke oplevelser vi alle har haft af at være i Afrika. Det var rigtig hyggeligt.






























1 kommentar: