På besøg i landsbyen ved Rhemah Primary School

De sidste tre dage har jeg, Rikke, været på besøg hos en dejlig familie nær Rhemah School. Mit ønske var at prøve at følge en families hverdag i bushen for et par dage og selv prøve at leve ligesom dem. Desværre havde jeg som så mange gange før, min hudfarve i mod mig, og blev bahandlet op som en prinsesse. For mange familier er det et pivilegie at have besøg af en mzungo, så jeg blev rost til skyerne af alle der kom forbi for at jeg havde valgt at besøge deres landsby. Tror aldrig jeg har fået så mange "God bless you" før. 
Når alt kommer til alt. tror jeg at en hver familie der havde en mzungo på besøg ville gøre sit ypperste for at forkæle og please sin gæst. Derfor var jeg rigtig glad for at have været hos netop denne familie, som ikke så ud til at mangle noget og som derfor ikke led nogen nød af at skulle have mig boende i et par dage.


I mine dage hos Mamma Resty og hendes fire sønner prøvede jeg så godt jeg kunne at deltage i hverdagens rutiner. De synes det var rigtig sjovt at jeg gerne ville prøve det hele, men nogen ting, såsom at skrælle matoke og lave mad ville Mamma Resty altså gerne selv gøre. :) Jeg var derfor meget sammen med hendes fire skønne drenge og var med i deres pligter og gøremål for dagen. Desværre er der regntid i Uganda, hvilket betød at vi tilbragte en del tid indendøre og bare ventede på at regnen holdt op. Det betragtes som farligt at gå ud i regnvejret, og derfor måtte vi simpelthen ikke gå ud før regnen ophørte. Jeg sammenligner deres syn på regnvejr med vores syn på snestorm i Danmark, hvilket jo heller ikke er det sikreste at begive sig ud i. Derudover er det rigtig træls at være våd resten af dagen fordi det tøj man har på er det eneste man ejer. 
Ventetiden brugte jeg på at snakke med drengene. Der blev spurgt nysgerrigt ind fra begge sider. De ældste drenge Sam og Victor var meget interesserede i at høre om den kultur jeg kom fra og relaterede alt til deres egen hverdag. vi snakkede f.eks. en del om landbrug og jeg fortalte at dengang jeg var lille havde min far 50 køer, hvorefter Sam sagde "Wow, your father must be very rich!" :) Meget af min tid blev også brugt med familiens yngste Ebenezer på otte måneder. Vi blev gode venner fra første øjeblik og han var til trods for at han aldrig havde set en mzungo før, helt tryg ved mig. Hvis Victor eller Sam ikke kunne få ham til at stoppe med at græde gav de ham til mig og snart var der ro. Så om ikke andet har jeg i hvert fald hjulpet, ved at være lidt barnepige, i løbet af mit besøg der. :)    

Victor

Jebaleko! Matoketræet fældes og klasen bæres på hovedet hjem.

Sam plukker gauvafrugter til os

Eria

De ting jeg havde haft med derud blev straks stillet fint op i stuen.

Et af de lækre måltider Mamma Resty lavede til os. Hun var så glad for at jeg kunne lide matoke, da det var det de fik allermest af. Jeg fik det også til alle måltider, morgen, middag og aften.

Ebenezer og jeg.

Eria og resten af babyclass skulle som alle de andre klasser også have eksamen inden afslutning på terminen. Jeg fulgte med i hvordan han klarede sig og kunne se at det var ret svært for ham, faktisk var det svært for dem alle. Men da jeg spurgte ham bagefter hvordan det havde været, sagde han at det var da nemt nok, testen var simpel. :)

Hele familien og jeg

Med børnene nede og hente vand.

Med babyen på ryggen og en jerican på hovedet på ægte ugandisk maner.

Aftensmad i olielampens skær

Skræller matoke, igen igen.

Når det regner udenfor, må man finde på ting at lave indenfor, så der blev lyttet til lidt dansk musik.

Familiens hus. Et virkelig fint hus med god plads sammenlignet med mange andre huse i landsbyen.

Bodaen er pakket og turen går mod Kaliziso på de mudrede veje efter flere dages regn. Også matokeklasen som jeg fik som tak for besøget havde jeg med på bodaen.