søndag den 13. april 2014

En masse tøj til Sango Bay og et nyt projekt bliver født!

I dag har Emeli, Kathrine, Kathrines far Michael og Christina været i genbrugsforretningen Green Shop, som ligger i Masaka. Vi havde om lørdagen aftalt med dem at vi skulle hente de 400 stykker tøj til Sango Bay, som vi havde købt dagen før. Da vi kom derned ringede chefen og sagde at Green Shop gerne ville give os en endnu bedre pris, for 500 stykker tøj de havde taget fra. Vi skulle betale 300 Shilling pr. stk. for det, dvs. mindre end 1 dansk krone, så det gjorde vi selvfølgelig. Vi havde fået Gavin til at hente os dernede, så vi ikke skulle slæbe på det hele (900 stykker tøj fylder en del mere end vi lige havde forestillet os!). Vi har hele dagen været helt berusede af tanken om at vi nu har fået investeret i 900 stykker tøj til Sango Bay. Det er helt fantastisk at tænke på, når vi ved hvor stor en forskel det gør for flygtningene.
Da vi kom hjem prøvede vi igennem Facebook og mail at kontakte venner og bekendte i Danmark, for at høre om de vil hjælpe os med at fuldende drømmen om at kunne give alle flygtninge i Sango Bay et par sko. Heldigvis er folk i Danmark enormt forstående og bakker os op. Det er så dejligt at kunne videregive oplevelserne vi har af Sango Bay og at folk gerne vil hjælpe os med at gøre livet meget bedre for menneskerne derude. Vi er enormt taknemmelige og har stadig et håb om at nå målet om knap 5000 par sko.
Om aftenen snakkede vi med Carsten og Ruth om vores ide. De var åbne overfor det og vil gerne lave et link på ChildCares hjemmeside, så man også kan donere derigennem. Det vil vi selvfølgelig gerne opfordre alle til at gøre. Det burde komme op i denne uge. Beløbet er valgfrit (dog er det nemmest for os hvis det kan deles med 5). 
Et par sko koster 5 danske kroner!

De søde folk fra Green Shop hjalp os med at få sækkene ud til bilen


Så meget fylder 900 stykker blandet voksen og børnetøj!


 Vi var super begejstrede på vej hjem i bilen.. lykken ville ingen ende tage! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar