Børnehjem, fadderbarn og legetøj

Rikke, Ida, Emeli og Kathrine brugte dagen sammen med børnene på White Angel børnehjem, som fik plantet de små frugttræer i dag og spillet nogle spil, som blev doneret af teamet fra Horne Efterskole. Alle børnene fra børnehjemmene ved White Angel er i den skolepligtige alder, så i hverdagen er der ikke så stor en ide i at sende volontørene ud til de børnehjem, men nu er det skoleferie, så det skal udnyttes de næste par uger.

Så bliver der spillet i lange baner...

Christina besøgte sit fadderbarn, Maria, for sidste gang inden hun rejser tilbage til Danmark i weekenden. Det har været en stor oplevelse for Christina at have mulighed for at være sammen med hendes fadderbarn flere gange og lære både hende og hendes familie at kende.

På boda-boda til byen 

En helt særlig følelse selv at vælge noget rigtig lækkert f.eks chokolade 

Børnene morer sig kosteligt over at se billeder af dem selv

I Marias hjem

Brenda var sammen med Just Care (en britisk organisation) på besøg på babyhjemmet og White Angel børnehjem. Just Care modtager af og til en container, så de havde en del forskellige ting at dele ud af, bl.a masser af legetøj til babyhjemmet, hvilket var tiltrængt, da det slider godt på legetøjet at have 18 børn i samme husstand.

Børnene nød den store gavebod og alt det nye legetøj

Priscilla nyder en vild leg

Jeremiah bærer legetøjet ind, mens Winnie kaster et nysgerrigt blik på det

Gideon synes virkelig det var sjovt at stable et tårn - skønne dreng!

/rj

Regnvejrshygge på White Angel

Idag har Kathrine, Emeli og Rikke været på White Angel Homes sammen med Gavin, Kezia og Christine. Det meste af dagen gik med at hygge med spil og højtlæsningen indendøre, da regnen øsede ned udenfor. Emeli og Gavin trodsede dog alligevel regnen og plantede frugttræer rundt omkring på grunden. Så nu har hjemmene forhåbentlig deres egne frugter at plukke om nogle år. 

Tandfeen Kezia. 

Børnene får 100 shillings pr tand de afleverer til Kezia, og denne gang var der mange der havde tabt flere tænder. 

Vi spillede Twister, eller prøvede på. Det var noget af en udfordring. At koordinere hænder og fødder, højre og venstre samt have styr på farverne er ikke nemt. Især ikke når man skal kommunikere fra dansk til luganda.

Joy lærer Rikke en af hendes spidskompetencer, at skære ansigter.

Uvejret lurer udenfor.

Susan og baby Sedrick.

Rikke øver læsning sammen med Zafiicke

Emeli og Gavin var så seje at vove sig ud i det frygtelige vejr. Jebaleko! 

Friske farver på babyhjemmet

Volontørene tog ud på babyhjemmet for at male de sidste værelser, så nu er der kommet masser af glade farver på vægge og dørkarme. Dejligt - tak for tørnen skønne volontører :-)

Et af værelserne på babyhjemmet

'

Og et kig fra det ene værelse til det andet - som man kan se har alle værelser fået forskellige farver. 

Ellers bød dagen på masser af kontorarbejde. Skolerne er ved at aflevere skolerapporter fra termin 1, som nu er afsluttet, så der er masser at tage fat på for kontorets medarbejdere.

Gavin var ude for at købe forskellige små frugt træ planter, som skal med til White Angel børnehjem i morgen, hvor vi laver et mini træplantningsprojekt. Gavin fandt mangotræer, avokadotræer, guavatræer mm

Gavin er ude for at købe planter til White Angel børnehjem

/rj

Værn om de ældre

Det er påkrævet i Uganda at alle børnehjem holder et komite møde hvert kvartal, så i dag mødtes komiten for White Angel børnemøde til en snak om hvordan det går og hvad der fortsat skal arbejdes på. Byggeriet af en socialarbejder bygning var sat igang, men desværre løb vi ind i nogle problemer ang jordretten, så byggeriet er pt på stand-by frem til juli måned. 

Om eftermiddagen kørte Gavin til Kisaaka, hvor han var rundt for at besøge nogle ældre sammen med Rikke og Christina. Det er altid en stor opmuntring for de ældre at få besøg og få en lille gave i form af lidt dagligvarer så som sukker og sæbe, som for os danskere er en selvfølge, men for disse ældre var det en luksusvare.

Rikke hilser på en ældre dame, som bor alene med hendes hunde

90 år gammel

Den ældre dame nyder at få besøg 

Rikke og Christina på besøg hos en ældre dame

Værn om de ældre: 
”Hver gang en gammel mand dør, er det, som om et bibliotek er brændt ned.” Ordsprog fra Vestafrika.

/rj

Ugen efter påske

Ugen efter påske har været en stille uge i UCC regi. Kontorets medarbejdere har fokuseret på administrative opgaver på kontoret frem for at tage på felt arbejde, for skolerne har alligevel ferie, så der er ikke så mange børn at finde i områderne.

Volontørene brugte ugen på at tage på udflugt til Sipi Falls.

Hos Ruth og børnene blev ugen kaotisk, fordi vi fik sprøjtet huset for termitter, som er begyndt at gnave i vores klædeskab. Elias var også syg hele ugen, så vi var på klinikken nogle gange. Strømmen har været væk hele ugen (og sidste uge!) og internettet fungerede heller ikke, så der var ikke engang stress på for at tage fat på arbejdet.

Fredag tog vores lægeteam til flygtningelejeren Sango Bay, for at behandle de syge derude. Det blev en lang, men effektiv dag. Lægeteamet bestod i dag af vores eget sundhedspersonale, Kezia og Beatrice, samt 2 bristiske læger. Ud over det var den lokale klinik også i lejeren i dag, så det var muligt at få behandlet stort set alle dem, der havde behov for det.

Behandling af de syge i flygtningelejeren

Mange ventende patienter

Som det kan anes herfra er der behandling i 2 telte

Nogle af lejerens børn

Christine (i den orange/grå t-shirt) var med for at oversætte. Mary ligeså 

/rj

Påsken hos Jespersens, i kirken og et tomt babyhjem

For fam Jespersens vedkommende er påsken delt op, så Carsten er i Danmark, hvor han holder påskeferie sammen med vores 2 store drenge, som er på efterskole i Danmark. Ruth var hjemme i Masaka sammen med vores 3 mindste børn.

Esther og Miriam er påske-spændte (Elias var syg...)

Påskelørdag var Ruth og børnene til pyjamasparty hos en lille 4-årig veninde. Fest & ballade er altid velkomment :-)

Pyjamasparty hos Elena, 4 år

Påskesøndag holdt vi en skøn påskegudstjeneste i Masaka Family Church, hvor Rob fra River of Life var inviteret som gæstetaler. Han gjorde gudstjenesten festlig, familievenlig og sjov.

Pastor Thomas, som har været meget igennem, men mister ikke glæden i Jesus. Bed for ham og hans familie

Rob prædiker... og hov... er klar til at skyde med æg ud over forsamlingen! 

Mercy og Nante - et søskendepar, som vi har taget os af. Nante er fuldt genforenet med hendes bedstemor. Mercy bor stadig på babyhjemmet, men var hjemme hos bedstemoderen i påsken

Gavin og Sophie ledte lovsangen. Sophie fik hjælp fra nogle af hendes søskende fra det børnehjem, de bor på

Påskedag og påskemandag havde vi ryddet babyhjemmet, så børnene blev fordelt mellem de ansatte mødre og de få der har stabile familiemedlemmer, kom hjem til deres familie hen over påskedagene. For et par år siden blev jeg udfordret af en ekspert i børnehjem og tidlig tilknytning, som sagde at et succesfyldt babyhjem er et tomt babyhjem, fordi man så har formået at finde hjem til børnene. Vi har siden da sat stor fokus på at hjælpe børnene med at genetablere kontakt til familiemedlemmer og finde familier, som har hjerte for at blive plejefamilie for nogle udsatte børn. Det er naturligvis en proces, der tager lang tid, men vi har som regel fokus på et barn ad gangen. For at være med til at give børnene en oplevelse af, hvordan man bor i en helt almindelig familie i Uganda er det også en stor succes, at børnene kan komme på hjemmebesøg hos mødrene ved særlige lejligheder (jul, påske mm). Mødrene har været fantastiske til at imødekomme denne ide og de fordelte alle børn mellem sig undtagen de 2 børn med særlige behov, Hope og Yasin, som kom på besøg hos vores fantastiske volontører, som lagde alt andet til side de par dage, for at passe de 2 børn, som var meget begejstrede over at komme lidt ud.

Yasin og Ida

Rikke sammen med Hope, som faldt i søvn under prædikenen i kirken

/rj

På besøg i landsbyen ved Rhemah Primary School

De sidste tre dage har jeg, Rikke, været på besøg hos en dejlig familie nær Rhemah School. Mit ønske var at prøve at følge en families hverdag i bushen for et par dage og selv prøve at leve ligesom dem. Desværre havde jeg som så mange gange før, min hudfarve i mod mig, og blev bahandlet op som en prinsesse. For mange familier er det et pivilegie at have besøg af en mzungo, så jeg blev rost til skyerne af alle der kom forbi for at jeg havde valgt at besøge deres landsby. Tror aldrig jeg har fået så mange "God bless you" før. 
Når alt kommer til alt. tror jeg at en hver familie der havde en mzungo på besøg ville gøre sit ypperste for at forkæle og please sin gæst. Derfor var jeg rigtig glad for at have været hos netop denne familie, som ikke så ud til at mangle noget og som derfor ikke led nogen nød af at skulle have mig boende i et par dage.


I mine dage hos Mamma Resty og hendes fire sønner prøvede jeg så godt jeg kunne at deltage i hverdagens rutiner. De synes det var rigtig sjovt at jeg gerne ville prøve det hele, men nogen ting, såsom at skrælle matoke og lave mad ville Mamma Resty altså gerne selv gøre. :) Jeg var derfor meget sammen med hendes fire skønne drenge og var med i deres pligter og gøremål for dagen. Desværre er der regntid i Uganda, hvilket betød at vi tilbragte en del tid indendøre og bare ventede på at regnen holdt op. Det betragtes som farligt at gå ud i regnvejret, og derfor måtte vi simpelthen ikke gå ud før regnen ophørte. Jeg sammenligner deres syn på regnvejr med vores syn på snestorm i Danmark, hvilket jo heller ikke er det sikreste at begive sig ud i. Derudover er det rigtig træls at være våd resten af dagen fordi det tøj man har på er det eneste man ejer. 
Ventetiden brugte jeg på at snakke med drengene. Der blev spurgt nysgerrigt ind fra begge sider. De ældste drenge Sam og Victor var meget interesserede i at høre om den kultur jeg kom fra og relaterede alt til deres egen hverdag. vi snakkede f.eks. en del om landbrug og jeg fortalte at dengang jeg var lille havde min far 50 køer, hvorefter Sam sagde "Wow, your father must be very rich!" :) Meget af min tid blev også brugt med familiens yngste Ebenezer på otte måneder. Vi blev gode venner fra første øjeblik og han var til trods for at han aldrig havde set en mzungo før, helt tryg ved mig. Hvis Victor eller Sam ikke kunne få ham til at stoppe med at græde gav de ham til mig og snart var der ro. Så om ikke andet har jeg i hvert fald hjulpet, ved at være lidt barnepige, i løbet af mit besøg der. :)    

Victor

Jebaleko! Matoketræet fældes og klasen bæres på hovedet hjem.

Sam plukker gauvafrugter til os

Eria

De ting jeg havde haft med derud blev straks stillet fint op i stuen.

Et af de lækre måltider Mamma Resty lavede til os. Hun var så glad for at jeg kunne lide matoke, da det var det de fik allermest af. Jeg fik det også til alle måltider, morgen, middag og aften.

Ebenezer og jeg.

Eria og resten af babyclass skulle som alle de andre klasser også have eksamen inden afslutning på terminen. Jeg fulgte med i hvordan han klarede sig og kunne se at det var ret svært for ham, faktisk var det svært for dem alle. Men da jeg spurgte ham bagefter hvordan det havde været, sagde han at det var da nemt nok, testen var simpel. :)

Hele familien og jeg

Med børnene nede og hente vand.

Med babyen på ryggen og en jerican på hovedet på ægte ugandisk maner.

Aftensmad i olielampens skær

Skræller matoke, igen igen.

Når det regner udenfor, må man finde på ting at lave indenfor, så der blev lyttet til lidt dansk musik.

Familiens hus. Et virkelig fint hus med god plads sammenlignet med mange andre huse i landsbyen.

Bodaen er pakket og turen går mod Kaliziso på de mudrede veje efter flere dages regn. Også matokeklasen som jeg fik som tak for besøget havde jeg med på bodaen.