onsdag den 12. februar 2014

Volontørene på fødegangen.

Idag har vi været på fødegangen på det lokale og største hospital i Masaka. Vi havde fået lov til at komme og aflevere nogle små gaver, i form af baby- og legetøj til børnene og de nybagte mødre.

Da vi ankom til hospitalet blev vi mødt af en stor menneskeflok som sad udenfor afdelingen. Når man skal føde på hospitalet i Uganda skal man selv medbringe en "hjælper" som skal passe og pleje patienten, da der kun er ansat 4 sygeplejesker. Da vi gik ind på afdelingen blev vi herefter mødt af en kraftig lugt af klorin

Vi trådte ind i den store sal og her lå ca. 35-40 nybagte mødre på brikse med deres små nye babyer. Ordet spredte sig hurtigt og flere nybagte mødre kom til. Der endte med at være omkring 50 forventningsfulde, men samtidig udmattede efter nogle tydeligt hårde fødsler, kvinder. Det er ikke kutyme at man i Uganda føder på hospitalet, så alle de kvinder vi mødte havde været igennem komplicerede fødsler.

Vi begyndte at pakke tingene ud og sørgede for at alle kunne få mindst 1 stykke tøj hver. Kezia, som er sygeplejeske i UCC, vurderede samtidig hvem der var mest trængende og de fik udleveret 2 eller 3 stykker tøj.

Det var virkelig interessant at opleve kontrasten imellem et dansk og et ugandisk hospital. Man får virkelig sat tingene i perspektiv, når man i Danmark ofte kan finde på at klage over, ikke at ligge på enestue. Samtidig var det i øjnefaldende at man efter komplicerede fødsler stadig kan blive sendt hjem efter kun 6 timer. Hvis man har fået foretaget et kejsersnit, skal man være ude efter 3 dage.

Vi fik også lov at besøge præmature børn, som lå fuldstændig dækket af tæpper, som er Ugandas svar på kuvøser. Der findes også få rigtige kuvøser, men når strømmen i weekenden er solgt til Tanzania går kuvøserne ud, og så er det ikke længere varmt for babyerne. Vi fik desværre også fortalt historier om små nyfødte der døde, da strømmen var gået.

Sygeplejersken fortalte os herudover også at, det kun er ca. 1 ud af 20 børn som er født med HIV, der overlever.
Nybagt mor med hendes baby. 

Signe deler babytøj ud.

Nyfødt baby.

Anne-Mette deler babytøj ud.

Salen for nybagte mødre, hvor de ligger på hver deres briks.

Kezia og en nybagt mor.

Oversygeplejersken med en nybagt mor og baby.

Nybagt mor, baby, Kathrine og Emeli.

En mor med sit præmature barn under tæppet.

Et præmature barn - 7 måneder gammel.

Anne-Mette og Signe ordner babytøj.

Volontørene, vores gæst, oversygeplejersken og Kezia.

Efter besøget stod den på lokalt mad for volontørerne,
sammen med JB, Harriet og Joyce. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar