I
dag har vi fejret Christinas 25 års fødselsdag. Dagen blev startet
med vækning med fødseldagssang og resten af dagen har vi fået en
masse lækkerier. Først med god morgenmad, senere med
fastelavnsboller og lagkage og til sidst med varm kakao og kage, så
den har vist fået så hatten passer. Traditionen tro gav vi hende
også lige lidt kanel inden dagen var omme, til stor fornøjelse hos
os andre volontører.
Fødselsdags-morgenbord
Gavetid
Mhhhh, slik og chokolade.
Christina har talt en del om marsbarer, så det skulle hun da selvfølgelig have i fødselsdagsgave.
Emeli,
Rikke og Signe har også været på babyhjemmet i dag. Hope og Yassin
skulle behandles af en fysioterapeut. De har tidligere modtaget
behandling men af økonomiske årsager gik behandlingen i stå. Da
Rikke begyndte at komme på babyhjemmet så hun det som en absolut
nødvendighed, og hende og Mamma Sharon, som er en utrolig kompetent
"mor" på babyhjemmet, prøvede straks at få det igang
igen og nu er det endelig lykkedes! Vi blev mødt af en utrolig
venlig og dygtig mand, Tom, som arbejder på en skole for børn med
handicap 20 min fra babyhjemmet og udfører fysioterapi på børnene
dagligt. Han ikke alene udførte et godt og grundigt stykke arbejde
med først Yassin og derefter Hope men også virkede som om, at han
brændte for sit arbejde og havde styr på, hvad han lavede. Han
startede ved fødderne og tog derefter alle led, helt ud til
fingerspidserne med begge børn. Herefter lavede han noget
stimulering med dem og sørgede for, at møde dem hvor de var og
sørge for, at de var så godt tilpas som muligt. Han fortalte, at
det er muligt for Yassin at få nogle specielle sko og et gå-stativ,
så han kan lære at gå selv og på den måde, at han har mulighed
for at få strakst sin ryg ud. Samtidig fortalte han også, at det er
muligt at få speciallavet et korset til Hope, for at forebygge at
hendes sceoliose (skæve ryg) ikke forværres. Yderligere fortalte
han vigtigheden i at træne gangfunktion med Yasin og forkusere meget
på at lære ham at spise selv. Det var så rart at høre fra en
fagperson at vi allerede er på rette vej og at det Rikke har sat i
gang er det rigtige for Yasin. Tom gjorde meget ud af at fortælle
hvor vigtigtigheden i at øvelserne bliver udført hver dag, så nu
vil vi alle sammen prøve at abe efter videoklippene vi tog samt bede
mødrene om det samme, så vi kan få mest mulig ud af behandlingen.
Emeli og Hope bruger ventetiden på at lege lidt med en dukke.
Mens Yasin slappede af hos Signe
Yasin er ikke så pjattet med berøring, så for ham var nogle af øvelserne lidt udfordrende.
Hope tog det i stiv arm
Hun nød det med det dejligste smil på læberne
Bagefter var det snacktid. Hope er begyndt at spise en energi-paste seks gange om dagen som en supplerende næring i håb om at hun vil tage på og blive fysisk stærkere. Heldigvis elsker hun det og Sharon kunne knap nok følge med i Hopes tempo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar